Gør regnvand til en ressource (#1)
Fra "Afstemning om anbefalingerne fra Klimaborgersamlingen"
Gå til projektet

Ambitionen er at udnytte regnvand som en ressource i stedet for, at det kun er et problem. Regnvand udgør et stigende problem på grund af klimaforandringerne. Derfor er der brug for løsninger som forsinker vand og minimerer risikoen for oversvømmelser. Ved at udnytte regnvand nogle af de steder hvor vi i dag bruger drikkevand, kan vi samtidig spare på drikkevandsressourcerne, som er under pres. Og mindske behovet for separering af spildevand og regnvand som er bekostelig og under udrulning i hele kommunen.
Handling:
- Vi skal opsamle regnvand i husstande, virksomheder m.m. til toiletskyl, tøjvask og bilvask og formål der ikke kræver drikkevand.
- Der træffes politisk beslutning om at regnvandsopsamling er et krav ved nybyggeri inkl. offentligt byggeri.
- Oplysning om fordelene ved at benytte regnvand til praktiske formål.
- Incitamenter til at implementere løsninger - fx tilskud, afgiftsfritagelse.Hvem:
- Kommunen - stille krav til nybyggeri om opsamling af regnvand. Lokalplanlægning skal muliggøre og opmuntre til opsamling af regnvand.
- Kommune/stat - skabe økonomisk incitament til etablering af regnvandsopsamling.
- Spildevandsselskaber og vandværker - informere om muligheder for at benytte regnvand i stedet for drikkevand, stille rådgivning til rådighed, indgå i udviklingsprojekter.
- Virksomheder, borgere, foreninger og institutioner - efterspørge viden, politisk vilje, konkrete løsninger, fx fællesløsninger i boligselskaber. Og selv gå i gang på eget initiativ for at gå foran med det gode eksempel.
