Spring til hovedindhold

Samkørsel i fritiden (#18 )

Fra "Afstemning om anbefalingerne fra Klimaborgersamlingen"

Gå til projektet

Ambitionen er at få flere til at køre sammen til fritidsaktiviteter. Samkørslen vil for de voksne/ældre, der går til fritidsaktiviteter skabe et større fællesskab, der rækker ud over fritidsaktiviteten, og for forældre med børn, der skal til fritidsaktiviteter, give mulighed for mere tid i hverdagen.


Handling:

-        Kommunen skal indlede hvert foreningsår med en oplysningskampagne for foreningslivet, hvori der sætte fokus på de positive ting ved initiativet. Fokus for kampagnen skal også være borgerrettet, så foreningsmedlemmerne også fra start bakker op om initiativet.

-        Foreningen har et ansvar for at indhente samtykke til at udsende en adresseliste over deltagerne, så man nemt får et overblik over, hvem der bor hvor, og hvem det giver mening at køre sammen med.

-        Herefter er det borgernes ansvar at sikre at der laves samkørsels ordninger.

-        Undervejs i foreningsåret har både kommunen og foreningen et ansvar for at genbesøge samkørselsinitiativet, og minde borgerne om det, ligesom borgerne har et ansvar for at bidrage til og videreføre ordningen.

-        Kommunen skal brede budskabet om “den gode historie” ud til andre foreninger (best practice), og arbejde med at lave eller opfinde en app, der kan anvendes til samkørsel. Her har kommunen et ansvar for enten at finde en udbyder eller udvikle den selv.

 

Hvem:

-        Foreninger - sport, fritid, og lignende skal informere omkring samkørsels muligheder, og hjælpe med at facilitere muligheden.

-        Borgere - skal være åbne over for ideen om at køre sammen, lave samkørselsplaner og herudover hjælpe med at drive initiativet videre.

-        Kommunen - skal oplyse om initiativet, holde opstartsmøde og løbende orientere og bakke op.

Kommentarer

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.

Del

Nuværende status

foreslået