Bevar rute 8 til Engum
Fra "Gentænkning af den kollektive trafik"
Gå til projektet
Når der er brug for offentlig transport der bedre afspejler det behov, der er, så er det vigtigt at bevare rute 8 ud til Engum. Det løser Engum-børnenes behov for at komme til Kirkebakkeskolen hvor de går i udskolingsårene, samtidig med at det reducerer antallet af biler der kører fra Engum til Kirkebakkeskolen hver morgen og eftermiddag.
Og når der er brug for offentlig transport der afspejler det behov, der er, er det også vigtigt at flere busser forbinder alle byens områder og opland med alle byens uddannelsesinstitutioner. Når de unge mennesker skal gå langt fra bussen til deres uddannelse, er det mere tillokkende for dem at låne / købe en bil og selv køre. Og Vejle har ikke brug for alle de biler! Busser der reelt kan køre dem til deres uddannelsesinstitution vil helt sikkert hjælpe med at indfri et behov!
Hvis der satses på kortere og hurtigere ruter, er der en risiko at man med bybusserne primært tilgodeser dem, der reelt har gang eller cykling som alternativ transport, men overser dem for hvem bilen bliver det eneste alternativ. Og så bliver problemet med for mange biler i byen ikke løst.
Så: lav i stedet nogle ruter der sikrer at så mange børn og unge som muligt, kan komme fra det område de bor og så tæt som muligt på deres skole eller uddannelsesinstitution. Så skal busserne nok blive brugt.
