Et Materialebibliotek
Fra "Kom med dine ideer til Vejles nye bibliotek og kulturhus"
Gå til projektet
Lad biblioteket blive et arkitektonisk foregangsprojekt: Et håndgribeligt, letforståeligt og banebrydende eksempel på, hvordan nybyggeri kan gentænkes med omtanke for planeten.
Lad biblioteket være et materialebibliotek, bygget af genbrugs- og biobaserede materialer, der let kan adskilles og direkte genbruges, når bygningens formål engang skal ændres eller brugstiden er slut.
Vi kan i 2024 ikke tillade os at lukke øjnene for de ressourcer, det kræver at bygge nyt. Vi kan ikke tillade os at efterlade et byggeri til næste generation, som de ikke kan adskille eller tilpasse til deres egne behov.
Vær ambitiøs i udbudsmaterialet! Tag fat i byggebranchens bedste! Hent eksperterne til Vejle og lad jer udfordre! Stil ambitiøse ufravigelige krav til CO2e, og til brug af genbrugsmaterialer og biobaserede produkter. Stil krav om 100% design for adskillelse.
Gør det nemt at gøre ‘det rigtige’. Gør det umuligt at gøre ‘det vi plejer’.
