Foreningsliv og fællesskab

Som et forslag mere synes jeg vi skulle have et sted/en ordning hvor vi kunne bytte sportssko. Således at når min søn var færdig med str. 34 i indesko kunne vi bytte i kassen med et par str. 35 eller 36 og andre kunne få glæde af str. 34 Det er dyrt at købe nyt til voksende børn hele tiden… men det kræver vi aflevere skoene rengjort og i ok stand - samt har respekt for at bytte fair eller indbetale et beskedent beløb for et par brugte sko til vedligehold af ordningen.

Jeg synes vi skal begynde at tænke mere i hvordan vi kan være mere nyttige for hinanden og ikke kun bruge fritidsaktiviteter til noget der gavner os selv. Jeg kunne godt se følgende tiltag for mig: Bruge ældre i SFO eller skole regi til at bruge tid med børnene og lære dem at strikke, spille et instrument, gå i værkstedet eller i skolekøkkenet. Kunne være fedt hvis vi kunne være der mere for hinanden og kombinerer behovene for ekstra voksne med tid og ensomme ældre med latente kompetencer.

Vi har en del foreninger i lokalområdet, nogen har eksisteret med op, og nedture igennem mange år, hvilket kan være meget hårdt og nedslidende for de personer som igennem årene har siddet i bestyrelsen i forsøget på at videreføre med gode hensigter. Foreningerne skal måske have et serviceeftersyn, tænkt på den måde, at de måske skal gentænkes, både i deres formål og form, samt i måden de formidler og fortæller om deres eksistens på. Man hører om foreninger i lokalområdet som gerne vil have flere aktive medlemmer, og flere i bestyrelserne, men finder det svært, måske også fordi man ofte hører at man skal " tage kampen op" eller at man er "Tordenskjolds soldater" som frivillig, men hvorfor tale det ned, og til en kamp i stedet for at gøre det attraktivt og givende at sidde i en bestyrelse og være en del af fællesskabet i foreningsregi? Det skal gøres ok at melde sig selv, fordi man faktisk har lyst, og kan se en fremtid i foreningslivet.