Grønlandsvejens Lokalråd
Fra "Lokalråd. Årsrapport 2020"
Gå til projektet

Det at stå sammen både som bestyrelse, men også i alle andre henseender, som for nuværende, hvor det er digitalt, er jeg bare så glad for, at vi har kunnet og kan i vores bestyrelse her under Covid situationen.
Vi møder hinanden der, hvor vi er.
Vi respekterer hinanden, og giver hinanden rum til at påtage os de opgaver, vi hver især bedst kan lide at arbejde med.
Jeg synes også, at vi allerede har opnået rigtig gode resultater, og at vi har gang i mange gode tiltag.
Et af vore bestyrelsesmedlemmer sidder i SIU, Søndermarkens Idræts Udvalg, har været med til at få en ny hal ved Søndermarkshallen på benene.
Et andet af vore medlemmer har fået fornyet og ekstra fokus på LandsBy Appen.
Et tredje af vore medlemmer har fået nye husnumre og skilte sat igang i AAB regi.
Et fjerde af vore medlemmer kommer altid med gode indspark og hints til vores bestyrelsesmøder, hvilke er af rigtig stor værdi for vort arbejde.
Celia skiftede bopæl, så hende tog vi afsked med på vort sidste bestyrelsesmøde og bød Li velkommen, da hun overtog Celias plads i bestyrelsen.
Tre af vore medlemmer er meget involveret i et projekt, vi gerne vil støtte op om. Der arbejdes på at få formalia bragt i orden, før sløret kan løftes for, hvilket projekt, det drejer sig om.
Et femte medlem er i kontakt med kommunen/Centrum Pæle om en evt. etablering af en venstresvingsbane ud for Centrum Pæle.
Et af førnævnte medlemmer er i gang med at se, om der kan blive plantet vilde blomster på volden ud for kirken, som på baggrund af nogle også førnævnte medlemmers kontakt med kommunen, er blevet rigtig fint rengjort.
Et sjette og syvende medlem har været medvirkende til, at Grønlandsvejens Lokalråd er blevet udvidet med husstande nu helt fra Søndermarksskolen og ud til det nye Transportcenter, der skal bygges ved Vejle Syd fra/tilkørslen.
Og ikke mindst vore 4 medlemmers deltagelse og arbejde i redaktionsudvalget i LøgetBy Nyt er noget, vi er enige i, at de gode og mange kræfter der lægges der, er af stor værdi for os alle.
Et medlem har valgt at træde ud af redaktionsudvalget efter nogle år, så mange tak til vedkommende for hans gode arbejde i redaktionsudvalget. Jeg indtræder derfor som suppleant, hvilket jeg glæder mig meget til, da jeg allerede har mødt Charlotte og Kathrine og har set, hvilke ildsjæle de også er.
Jeg tænker, at LøgetBy Nyt er nerven i både AAB regi, men også i hele Grønlandsvejens Lokalråds regi, og bladet udgør en rigtig vigtig faktor især i disse tider, hvor vi mere eller mindre er afskåret fra at være sammen til fysiske arrangementer og sammenkomster. Via LøgetBy Nyt kan vi så alligevel holde os orienteret og føle os som en del af fællesskabet.
Omkring alle de tiltag, der er gang i, vil de fleste bestyrelsesmedlemmer selv fortælle og uddybe mere inde i bladet.
Jeg er sikker på, at der er lys for enden af Covid19 tunellen, måske der vil komme højere smittetal igen, men med vacciner og sund fornuft, tænker jeg, at vi til april vil opleve en større normalisering af vores dagligdag, det er i alt fald mit store håb for os alle.
Anne Mie Brund-Andersen
Formand, Grønlandsvejens Lokalråd
e-mail: saschibrund@hotmail.co
