Spring til hovedindhold

Højen lokalråd

Fra "Årsrapporter fra lokalråd 2023 / 2024"

Gå til projektet

Lokalrådets har i 2023 som planlagt haft en fokuseret indsats på få emner. Mange aktiviteter, som forskønnelsesgruppens arbejde, Le laug, eller juletræstænding er ikke en selvfølge, men efterhånden en tradition eller rutine. En stor tak til alle frivillige ildsjæle og medhjælper til deres indsats. Forneden et uddrag af Lokalrådets aktiviteter.

 Seniorboliger: Der har i 2023 igen været dialog med investorer, entreprenør, kommunen, borgmester osv. Arbejdsgruppen har nu fundet et firma, som er klar til at bygge seniorboliger og rækkehuse på delområde 1 i Ny Højen. Vi afventer at kommunen sætter delområde 1 i udbud og håber budrunden falder positivt ud til firmaet, som gerne vil investere i hele delområde 1 og bygge både seniorboliger med fælleshus og rækkehuse i Højen.

Højen Repaircafe er stedet hvor frivillige kommer og hjælper Højens borgere med et projekt/ting som er gået i hårdknude for dem. Det kan være mange forskellige ting lige fra pladespillere til stole der knirker, røremaskiner der ryster for meget, computere der driller eller høreapperater der skal indstilles korrekt. Der har ikke været den helt store tilslutning til cafeen i år - af flere årsager. Repaircafe skal revurderes til næste år.

Højens Varme gruppe Varme gruppen (VG) I Højen var i begyndelsen af året igennem en screeningsfase, med valg af DFP Kolding som samarbejdspartner. De har gennemført en screening og analyse af mulighederne for at etablere kollektiv varmeforsyning i Ny Højen området, som er præsenteret på borgermøder 13. juni og 20. september.  Efter en afstemning om tilslutning til fjernvarme med 151 af 277 mulige blev der på det nuværende tidspunkt desværre ikke fundet økonomi til at etablere fjernvarme i Højen. VG blev efterfølgende nedlagt.

Velkomstgruppe: Der er i 2023 udleveret 21 velkomstpakker. Velkomstambassadørerne er en stabil gruppe. En enkelt er fraflyttet Højen, men har selv fundet sin afløser. Alle tilflyttere giver udtryk for, at de er glade og overraskede over velkomsten. Sidst i april mødtes 21 velkomstambassadører til udveksling af erfaringer og gensidig inspiration. Traktementet betalt af Venner for Højen

Vor Flue: Vores lokale blad som udgives i samarbejde med kirken. Der blev i 2023 udgivet tre udgaver. Der ligger en del arbejde i at udgive og omdele bladet, herunder skriver lokalrådet forordet m.v. Et stort tak ti alle frivillige, som er en del af det. Desværre har der været en tilbagegang i antal annoncer og der har været stigende omkostninger.

Kogræsselaug: Der har været 4 kvier + 1 ung tyr på græs ved kirkestien I løbet af sommeren blev arealet udvidet, så også græsarealet oven for madpakkehuset kunne afgræsses. Den 8. juni deltog 21 voksne og 4 børn i en hyggelig grill aften i Madpakkehuset. Medlemstallet har været på 14 husstande.

Det forventer vi at arbejde med i 2024

De største opgaver for Lokalrådet i 2023 bliver:

1.      Seniorbofællesskaber projektet videreføres i den næste fase

2.      Udvikling af Højen

3.      Samarbejde mellem foreninger

Kommentarer

for at kommentere.

Del

Nuværende status

accepteret