Spring til hovedindhold

Dine cookie præferencer - Vejle Kommune

At acceptere cookies hjælper os med at forbedre denne platform. Læs vores cookiepolitik.

Vejle Kommune Hjem
  • Hjem
  • Om
  • OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Anders Riber

Medlem siden 2. oktober 2023

Alle indlæg indsendt af denne deltager

Der er 1 projekter tilgængelige.
Populære ideer er blevet indlæst.

Rute 2 ad en mere trafiksikker Knabberupvej

Anders Riber•for 3 år siden Det er umiddelbart vanskeligt at se den indbyggede logik i at flytte busruten fra Fuglevej til at fortsætte ad Knabberupvej. Fuglevej har pt. to stop og kan fange hele Østengård. Knabberupvej vil gøre turen det stykke længere fra de sydligere placerede grunde. Fuglevej har gadebelysning og fortov hele vejen. Knabberupvej har ikke noget fortov. Belysningen er dårligere grundet den mørke mark på den ene side. Sigtbarheden over vejen er dårlig, da vejen buer og bøjer sig. Eneste fordel skulle i så fald være rejsetiden? Nuværende tur Trafikcenter - Skibet skole: 17 minutter Planlagt tur Trafikcenter - Skibet skole: 18 minutter Nuværende tur Skibet skole - Trafikcenter: 24 minutter Planlagt tur Trafikcenter - Skibet skole: 23 minutter Der er tilsyneladende en ekstra rejsetid på 1 minut på den ene strækning og en besparelse på 1 minut på den modsatte strækning. I alt går det i nul. Dermed efterlades man uden nogen særlig bevæggrund for at flytte busruten fra Fuglevej til Knabberupvej.Så skulle det da lige være, at man ved at flytte busruten til Knabberupvej får det nødvendige incitament til at gøre noget ved trafiksikkerheden på denne landevej midt i en byzone.Der mangler et ordentligt fortov, der kan forbinde Østengård med Slelde og Knabberup på den nordlige side - ligesom man - til stor glæde - netop har forbundet Svalevej med Krogagervej.Det ville også stille krav til yderligere sikring af de mange skolebørns færden over Knabberupvej. Skiltning, fodgængerovergang, mv.Om Knabberupvej i så fald er bedst tjent med at være mere eller mindre ensporet i vestlig retning og med hastighedssænkning til 40 km/t vil jeg blot foreslå. Jeg har ikke trafikdata til at underbygge, om dette ville være fornuftigt eller om den kommende forbindelsesvej omkring Uhrhøj kan hjælpe til hermed.VenligstAnders Fischer RiberFormand for Østengård Grundejerforening.
  • Betingelser og vilkår
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik
  • Tilgængelighedserklæring
  • Sitemap
Drevet afGo Vocal, tidligere CitizenLab