Spring til hovedindhold

Dine cookie præferencer - Vejle Kommune

At acceptere cookies hjælper os med at forbedre denne platform. Læs vores cookiepolitik.

Vejle Kommune Hjem
  • Hjem
  • Om
  • OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Lise Ræder Knudsen

Medlem siden 8. oktober 2022

Alle indlæg indsendt af denne deltager

Der er 2 projekter tilgængelige.
Populære ideer er blevet indlæst.

Høringssvar: Landskabsplan - kapitel 5, projektnummer 6 og 9

Lise Ræder Knudsen•for 4 år siden I projekt 6 udvikles ideer til flere muligheder for vandreruter i Vejle Ådal. I forbindelse med fredningen blev der tegnet vandrestier tæt omkring vores hus på Ravningvej 11. Dengang som nu vil vi gøre opmærksom på, at vi ikke ønsker vandrestier placeret omkring eller i nær tilknytning til vores ejendom. I øvrigt er der rigeligt med færdsel på Ravningvej – der er ingen grund til at optrappe trafikken ved at gennemskære landskabet med stier, det vil kun medføre at dyrelivet skræmmes effektivt væk. Der er i forslaget et ensidigt fokus på menneskers udvidede adgang til naturen, der overser at fredningen faktisk skulle sikre at naturen bliver bevaret som et fredeligt sted at være for både dyr og mennesker.I projekt 9 tales der om tilsvarende planer for at anlægge flere cykelstier. Vores anke er her den samme. Der er rigeligt med cykeltrafik. Lad naturen og roen være det centrale i Vejle Ådal. Det er vores forslag.Med venlig hilsenMichael Højlund Rasmussen og Lise Ræder Knudsen

Høringssvar: Landskabsplan: 15. Klima - lavbundsprojekt Ravning

Lise Ræder Knudsen•for 4 år siden Som lodsejere på Ravningvej 11, 6040 Egtved kan vi på tegningerne vedr. Landskabsplanen konstatere, at man forventer at oversvømme store dele af vores 10,44 Ha jord, samt yderligere 8,5 Ha, der ejes af vores nabo, men som vores kvæg afgræsser. Vi kommer til at bo på en ø omgivet af vand store dele af året, og vi må nedlægge vores landbrugsbedrift med kvæg og helårs naturafgræsning. Vi vil derfor nedlægge protest imod denne udvikling. Vi ønsker den ikke, vi har ikke mulighed for at anvende størsteparten af vores jord, vores ejendom forringes i værdi, vores nye avlsbygning vil være en fejlinvestering og vores kvægbrug må nedlægges.Jf. fredningsbestemmelserne for den nyligt gennemførte fredning af Vejle Ådal, beskrives i § 3. "Arealernes drift og anvendelse stk. 1. Landbrugsarealer kan dyrkes som hidtil." Vi har desuden fået 15 års genopdyrkningsret af kommunen og forventer derfor at kunne anvende vores jord fremadrettet, selvom den i øjeblikket er udlagt som permanent græs. Jf. Grundlovens §73 Stk. 1. er ejendomsretten ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning. Det må vi henholde os til.Med venlig hilsenLise Ræder Knudsen og Michael Højlund Rasmussen
  • Betingelser og vilkår
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik
  • Tilgængelighedserklæring
  • Sitemap
Drevet afGo Vocal, tidligere CitizenLab