Lars Ankersen

Medlem siden 9. september 2021

Alle indlæg indsendt af denne deltager

Der er 20 projekter tilgængelige.

Populære ideer er blevet indlæst.

Lars Ankersenfor 5 år siden I nogle kommuner har man erfaring med, at udgifterne til administration ikke står mål med indtægterne fra passagerer, derfor har man gjort det gratis. Det er usandsynligt, at regnskabet er tilsvarende for Vejle. Men mens der er massive byggeprojekter i Vejle Midtby, ville det være en konstruktiv kampagne at gøre den offentlige transport gratis. Gerne suppleret med kampagner for pendlerpladser og samkørsel. Og måske (el)delecykler. Dels til inspiration og intern erfaringshøst om adfærdsmønstre og relevante incitamenter, der kan gøre det realistisk, at flere vælger bilen fra en gang imellem.Der er massiv kritik af de benspænd, der opstår for biltrafikken, men det er den absolut mest magelige transportform, der fylder mest i forhold til det antal, de transporterer. Men der er meget få, nyttige incitamenter til at vælge alternativer lige nu. Ville det økonomiske incitament være nok? Og ville det på sigt være fordelagtigt med el/brintbusser med egne spor.

Lars Ankersenfor 4 år siden Englyst Skolen - etabler rigeligtEr formålet med flere ladestandere at CO2-bespare? Hvis det handler om bæredygtig byudvikling, herunder mindre trængsel, så kræver det realistiske alternativer til individuel bilisme. Trekantområdets kommuner kunne samarbejde om at blive et samlet marked for eldelebiler (pendling) og citybiler(småærinder, for dem der ikke kan eller har lyst til at gå eller cykle)Suppleret af (el)cykler, firmaaftaler om pendling, flere togafgange, BRT-baner/letbane, billigere priser, samkørsel. Og lokal infrastruktur indrettet til landsbyliv frem for fart hen til motortrafikvej/motorvej/pendlerlandeveje. Kan formodentlig aflaste behovet for bil nr 2 og 3?

Lars Ankersenfor 5 år siden Med et cykelsti-netværk skaber du symbolsk og i praksis tættere forbindelse mellem landsbyerne i 7080-området. Du skaber også genveje for skole-cyklister, pendlere og landsby"turister", der vil opsøge lokale muligheder. Fitness i Gårslev, klatrepark i Smidstrup, Havn i Brejning, Hal og skole i Gauerslund, fællesmiddage osv. Kræver dels genovervejelser af farthastighederne omkring landevejene. For eksempel Fredericiavej ved Skærup. Og Østergårdvej ved Kellers Park Golf Club, hvor der egentlig er oplagt at tage cyklen på en tur til Gårslev og måske videre til Høll, men hvor der er trangt og utrygt for cyklister på grund af hastighederne, især med børn. Ved at plante træer langs sti- og landevejsstierne, bliver det naturligt at sænke hastighederne, og du genetablerer et niveau af ”natur”. Hvis "Naturbyen" skal give mening i et bæredygtigt perspektiv, kan man umiddelbart ikke undgå et opgør med nogle af de store arealer med monokultur. Det er dog ikke entydigt mit indtryk, at alle lodsejere nødvendigvis har indvendinger mod passager på deres jord, så længe miljøet ikke belastes af uhensigtsmæssig adfærd. Hvilket kan være en rimelig bekymring.

Lars Ankersenfor 4 år siden "I Natur- og Friluftsstrategien 2019 er målene, at Vejle Kommune vil arbejde for; at sikre kommunens borgere bynær skov og en smuk ramme, sunde livsbetingelser og særlig skov, der giver alsidige muligheder for friluftsliv" Hvordan er ovenstående målsætning stræbt efter i Børkop? Hvornår er skov "Bynær"? Er der nok af den i 7080, for at man kan kalde det eksisterende "bynært" Og kan man med rimelighed kalde de træ-klynger, læhegn og driftsskov i 7080 for "skov" i Natur- og Friluftsstrategiens definition? Eller bør der plantes og genetableres mere af den?Der er forholdsvist stor velvillighed til at opkøbe landbrugsjord til byggemodning, hvilket jo blot er en anden måde at kultivere arealer i en kommune på. Hvor bliver der plantet træer? Hvor bliver der genetableret og prioriteret "natur"? Hvordan kan man se visionen om "Naturbyen", som kommunen selv har vedtaget sammen med borgerne?Kunne der investeres i Folkeskov/skovpark ved Kellersminde?Kunne der plantes træer ved og omkring Fælleshåbsskolen og hal, så der udvikler sig skov/park/natur til aktiviteter, læring og udelaboratorier?Kunne der istedet for opkøb af landbrugsjord til udstykning, prioriteres tilsvarende i naturgenoprettelse?

Lars Ankersenfor 4 år siden Skærup Zoo/SneglehusetEr formålet med flere ladestandere at CO2-bespare? Hvis det handler om bæredygtig byudvikling, herunder mindre trængsel, så kræver det realistiske alternativer til individuel bilisme. Trekantområdets kommuner kunne samarbejde om at blive et samlet marked for eldelebiler (pendling) og citybiler(småærinder, for dem der ikke kan eller har lyst til at gå eller cykle)Suppleret af (el)cykler, firmaaftaler om pendling, flere togafgange, BRT-baner/letbane, billigere priser, samkørsel. Og lokal infrastruktur indrettet til landsbyliv frem for fart hen til motortrafikvej/motorvej/pendlerlandeveje. Kan formodentlig aflaste behovet for bil nr 2 og 3?

Lars Ankersenfor 4 år siden Børkop Bymidte: Etabler rigeligt. Hvis bilbehovet kunne begrænses, ville det give mere plads til markeder, oplevelser, naturgenopretning, legepladser og ro.Er formålet med flere ladestandere at CO2-bespare? Hvis det handler om bæredygtig byudvikling, herunder mindre trængsel, så kræver det realistiske alternativer til individuel bilisme. Trekantområdets kommuner kunne samarbejde om at blive et samlet marked for eldelebiler (pendling) og citybiler(småærinder, for dem der ikke kan eller har lyst til at gå eller cykle)Suppleret af (el)cykler, firmaaftaler om pendling, flere togafgange, BRT-baner/letbane, billigere priser, samkørsel. Og lokal infrastruktur indrettet til landsbyliv frem for fart hen til motortrafikvej/motorvej/pendlerlandeveje. Kan formodentlig aflaste behovet for bil nr 2 og 3?

Lars Ankersenfor 4 år siden Munkebjerg Friskole og halEr formålet med flere ladestandere at CO2-bespare? Hvis det handler om bæredygtig byudvikling, herunder mindre trængsel, så kræver det realistiske alternativer til individuel bilisme. Trekantområdets kommuner kunne samarbejde om at blive et samlet marked for eldelebiler (pendling) og citybiler(småærinder, for dem der ikke kan eller har lyst til at gå eller cykle)Suppleret af (el)cykler, firmaaftaler om pendling, flere togafgange, BRT-baner/letbane, billigere priser, samkørsel. Og lokal infrastruktur indrettet til landsbyliv frem for fart hen til motortrafikvej/motorvej/pendlerlandeveje. Kan formodentlig aflaste behovet for bil nr 2 og 3?

Lars Ankersenfor 4 år siden Gårslev (Skole, Fitness/Idrætshal/Brugs)Er formålet med flere ladestandere at CO2-bespare? Hvis det handler om bæredygtig byudvikling, herunder mindre trængsel, så kræver det realistiske alternativer til individuel bilisme. Trekantområdets kommuner kunne samarbejde om at blive et samlet marked for eldelebiler (pendling) og citybiler(småærinder, for dem der ikke kan eller har lyst til at gå eller cykle)Suppleret af (el)cykler, firmaaftaler om pendling, flere togafgange, BRT-baner/letbane, billigere priser, samkørsel. Og lokal infrastruktur indrettet til landsbyliv frem for fart hen til motortrafikvej/motorvej/pendlerlandeveje. Kan formodentlig aflaste behovet for bil nr 2 og 3?

Lars Ankersenfor 4 år siden Gauerslund Idrætscenter/Fælleshåbsskolen/Kong Gauers GårdEr formålet med flere ladestandere at CO2-bespare? Hvis det handler om bæredygtig byudvikling, herunder mindre trængsel, så kræver det realistiske alternativer til individuel bilisme. Trekantområdets kommuner kunne samarbejde om at blive et samlet marked for eldelebiler (pendling) og citybiler(småærinder, for dem der ikke kan eller har lyst til at gå eller cykle)Suppleret af (el)cykler, firmaaftaler om pendling, flere togafgange, BRT-baner/letbane, billigere priser, samkørsel. Og lokal infrastruktur indrettet til landsbyliv frem for fart hen til motortrafikvej/motorvej/pendlerlandeveje. Kan formodentlig aflaste behovet for bil nr 2 og 3?

Lars Ankersenfor 4 år siden ComwellEr formålet med flere ladestandere at CO2-bespare? Hvis det handler om bæredygtig byudvikling, herunder mindre trængsel, så kræver det realistiske alternativer til individuel bilisme. Trekantområdets kommuner kunne samarbejde om at blive et samlet marked for eldelebiler (pendling) og citybiler(småærinder, for dem der ikke kan eller har lyst til at gå eller cykle)Suppleret af (el)cykler, firmaaftaler om pendling, flere togafgange, BRT-baner/letbane, billigere priser, samkørsel. Og lokal infrastruktur indrettet til landsbyliv frem for fart hen til motortrafikvej/motorvej/pendlerlandeveje. Kan formodentlig aflaste behovet for bil nr 2 og 3?

Lars Ankersenfor 4 år siden Placeringen er tilfældig på kortet, så det kunne være på Gauerslund Kirkes parkeringsplads (hvis de ønsker det), køb af landbrugsjord ved motortrafikvejen eller måske beton-bæstet på Industrivej som fælles parkeringsbygning for biler, så der spares plads i byrummet. Eldelebiler kunne blive en ny forretning og service og serviceaftale med coop (OK), en lokal mekaniker og/eller vaskehallen.Er formålet med flere ladestandere at CO2-bespare? Hvis det handler om bæredygtig byudvikling, herunder mindre trængsel, så kræver det realistiske alternativer til individuel bilisme. Altså en god blanding af muligheder, der kan få hverdagen til at hænge sammen. Et netværk af dele-citybiler, eldelebiler - og cykler i kommunen, men det er måske mere spiseligt for udbydere, hvis Trekantområdet er et samlet marked? Kan det være levedygtigt med et samarbejde i Trekantområdets kommuner om delebiler, nye kollektive løsninger (BRT-baner, letbane, hvad der nu giver mening), samkørsel, (el)cykelkultur osv, som måske kan aflaste behovet for bil nr 2 og 3?Da Trekantområdet samlet set svarer til DK's næststørste by(halv million indbyggere), så har området en størrelse, hvor det giver mening at etablere flere forbindelser på tværs. Og turister vil især kunne besøge området som en storby, hvis der er kollektive forbindelser, der svarer til andre større byer. Oplevelsesøkonomien er i hvert fald vel-repræsenteret på tværs af kommunerne, og endda en international lufthavn.

Lars Ankersenfor 5 år siden Fælleshåbsskolens ude-områder fortjener, at der bliver brugt noget krudt på især i sammenhæng med Gauerslund Idrætscenter og med synergi til Kong Gauers Gård.Legeplads og motoriske muligheder er oplagte at tænke sammen med genetablering af natur integreret med indretning, der intuitivt ansporer til intuitive leg og alsidig bevægelse udenfor på ujævnt underlag, i modsætning til styret leg indenfor på fladt gulv.Man kunne inddrage de sparsomme rækker af træer af bevoksning og træer og lave træklatring, træparkour, træhytter og huler, labyrinthæk, hængebro, bærbuske, frugtlund, fælles/nyttehaver, mere naturligt underlag til bevægelse og aktivitet på nye naturlegepladser.Etabler små søer/damme/vandløb fra regnvandsafledning måske med små projekter med energiproduktion på turbiner, men det ville under alle omstændigheder give mulighed for læringsrum om cyklus, natur, biodiversitet, planteliv og insektliv.Brobygning mellem daginstitutioner kunne også styrkes, hvis gode principper, som for eksempel fra Oasen, om at det vilde fra børnenes hverdag vandrer med over i forbindelse med skolestart i form af blomster, frøer, vild beplantning og plads til leg i høj bevoksning er en helt naturlig integreret del, og som danner rammerne omkring skole og hal.Rygter fortæller, at kommunens egen strategi for bynær natur ikke er muligt at gennemføre uden forholdvist høje omkostninger og investeringer i landsbrugsjord, da byudviklingen af Børkop ikke har tænkt naturen med som integreret del af byudviklingen. Derfor vil den komme yderligere i underskud i takt med politiske bosætnings-vækstambitioner. Èn af løsninger er jo at få flettet det vilde og naturen ind i byrummet i modsætning til herreds-tankegangen eller park-filosofien med lige linjer, nedklippet græs og betonkonstruktionerDet Børkop Midte iøvrigt også være godt tjent med, så naturen blev flettet ind i byrummet, som en naturlig del, så bymidten ikke blot blev reserveret til parkering af sin bil, men det var en grøn perle, der var behagelig at opholde sig i, mens børnene legede, og de voksne besøgte oplevelsesbaserede butikker.Det harmonerer væsentligt bedre med kommunens klima-, bæredygtigheds-, frilufts,- natur,- bevægelses- og sundhedsstrategier mfl., hvis de mest fremtrædende destinationer i området havde mere plads til det grønne. Det ville dog kræve en anden indretning af transport-infrastrukturen, hvor alternativer til individuel bilisme var et væsentligt nemmere valg at tage. Fordelen ved at indrette infrastrukturen til mere bevægelse er jo, at det dels har klima/natur/sundhedsfordele, men at det umiddelbart ville være fordelagtigt at integrere det samtidigt med nye byggeprojekter. I vores lokalområde har det overrasket, hvor meget plads der bliver afsat til parkering, asfalt og biler ved skolen og den nye hal i Gauerslund. Den plads tager jo nødvendigvis plads fra andet, som natur, men det letter vel heller ikke valget af alternativer til bilen? For eksempel (el)cykel og/eller gang. Suppleret af kollektiv trafik, samkørsel eller by-elbilerDet nytter selvfølgelig ikke, at nogle målgrupper vælger bevægelsesaktiviteter i hallen fra, fordi de ikke kan komme til, men det ville være ideelt, hvis byplanlægningen understøttede sundheds- og bevægelsesmålsætninger, fordi det giver mere plads til natur, frugtlund, markeder med lokale råvarer, legepladser, skov, shelter, festivalplads, padeltennis, værksteder for unge eller hvad man nu kunne forestille sig, hvis biler blev tildelt mindre plads.Genopretning og plads til natur (i vild forstand) hænger sammen med indretningen til transportkultur, hvilket til gengæld påvirker klima- og bæredygtighedshensyn.

Lars Ankersenfor 5 år siden Cykelinfrastruktur, dele-transport, ærindekørsel i bymidterne og naturen bør sprede sig ind imellem bygninger Grundlæggende vil det være fordelagtigt at prioritere et cykelstinetværk i et område som 7080 i lige så høj grad, som biltrafikken historisk er prioriteret. Det er et forholdsvist lille geografisk område, hvor transportbehovet kan dækkes med en (el)cykel. Men det kræver tryggere forhold, og det skal være nemmere at tilvælge Cykelsti fra Gårslev til Gauerslund skaber bedre forbindelser for skoleeleverne, og Gårslev Hallen får lettere adgange. Cykelstinetværk kan også skabe forbindelser til de mange landmænd i området, som kan invitere skoleklasser på besøg, og landmændene kan besøge skolerne med naturprojekter, evt små dyrehold på skoler og dermed samtaler om landbrug, drift, dyreholds-etik osv. Et stinetværk ville også gøre det nemmere for lokale at komme til gårdbutikker, som ikke lige er på vejen til andre ærinder. De kan med fordel være afgrænset af træer, som skaber korridorer og plads til biodiversitet. Med en cykelkorridor langs Vejle Fjord skaber du et reelt alternativ til de allermest trafikerede veje fx Fredericiavej og Munkebjerg-bakken og skubber på en mobilitetsudvikling, der ikke er afhængig af bil. Bør være bred nok til Christiania-cykler, så dagplejere, børnehaver, vokseninstitutioner og forældre/bedsteforældre kan tage børn med på tur. En cykelkorridor understøtter cykelturismen og forbinder overnatningsteder fra vest-Vejle til og videre i Trekantområdet Værdien af en cykelkorridor kan mættes med skov-oplevelser på ruten og formidlingssatellitter til Økolariet om Marinlivet. Understøttet af El-ladeinfrastruktur, delebiler, ærindekørsel, massive investeringer i kollektive transportformer og kampagner og incitamenter, udvikles en ny transportkultur, som også imødekommer massive trængselsudfordringer som følge af politiske bosætnings-vækstambitioner.

Lars Ankersenfor 5 år siden Søspejderne i Brejning ønsker sig et 'klubhus', som kunne være en husbåd, som kan ligge i Brejning Havn. For eksempel en mindre fiskerbåd eller lignende med motor, så der kan være små ture ud i fjorden og lære om marinlivet.Samtidigt kunne båden være en formidlingssatellit til Økolariet om fjord - og marinlivet. Båden kunne installeres med interaktive udstillinger om livet i fjorden, der kunne være glasbund og så videre.Børnehaven, skoler, unge, lokale og turister kunne have adgang, hvor der kan være forskelligt grej til fri afbenyttelse. Ture ud på fjorden med en guide.Den ultimative ide er iøvrigt en to-mastet træbåd for at det tematisk er full-circle i forhold til Søspejdernes aktiviteter.

Lars Ankersenfor 5 år siden Med de forventede befolkningsfremskrivninger ville det være fordelagtigt at planlægge en tværkommunal forbindelse før, frem for senere, da det vil aflaste motorvejsnettet og i øvrigt vise forudseende planlægning at indrette området efter de forventede befolkningsstrømninger. Det vil i hvert fald være nemmere nu, end når byerne begynder at vokse sammen. En Letbane på tværs af kommunerne ville forene oplevelser i flere byer, som Legoland, Givskud Zoo, Billund Lufthavn, Musicalteater, Koldinghus, Vejle Musikteater og så videre og er i øvrigt væsentligt mere foreneligt med cykel-, dele- og kollektiv infrastruktur.Der er intet, der tyder på andet, end at kommunalpolitikernes bosætnings-vækstambitioner kun går én vej. Men samtidigt med narrativer om "metropol", mangler der et af de forholdsvist gennemgående karakteristika ved de mest fremtrædende metropoler; kollektive trafiksystemer og cykelkulturen. Med kommunale og nationale bæredygtigheds- og klimastrategier skal man bogstaveligt talt indrette en ny infrastruktur med milepæle i 2030 og 2050, og er det ikke forholdsvist sandsynligt, at befolkningstætheden og vores transportinfrastruktur til den tid, hænger væsentligt bedre sammen med kollektive transportformer på tværs af Trekantområdet? Det ville hænge sammen med ideer fra Kolding om en svævebane fra Storcenter til midtby, som ville være en attraktion i sig selv. Eller vandtaxaer mellem Fredericia og Middelfart. Så kan man i realiteten begynde at forestille sig en "metropol"En letbane eller tilsvarende vil også gøre landsbyområderne, som oplever affolkning, mere attraktive. Og det ville aflaste de områder, som i forvejen vækster mest. Og det er umiddelbart væsentligt nemmere at planlægge og etablere nu, FØR kommunernes vækst-ambitioner lykkes.Der investeres fortsat massivt i udvidelser (motor)vejsnettet, men der er forholdsvist gode erfaringer med, at udvidelser skaber det problem, som det ellers forventes, at de skal løse. Og parkeringspladser og elbiler fylder lige meget, uafhængigt af foretrukket drivmiddel.https://ing.dk/artikel/biltrafikken-vokser-massivt-210295https://ing.dk/artikel/eksplosivt-voksende-biltrafik-efterlader-togene-stoevet-210297Trekantområdet har knap en halv million indbyggere. Aarhus har 300.000. Odense 200.000https://www.trekantomraadet.dk/viden-nyheder/fakta-analyser/trekantomraadets-indbyggertal

Lars Ankersenfor 5 år siden Opfriskning på forholdsvist basal viden om, hvor bremsen er placeret, så fartgrænser overholdes i trafikkenSænk farten i nærheden af cyklister og gående - især børnHold tilbage ved fodgængerfeltHvilken vejbane er længst til højre på motorvejenSammenfletningSikker afstandHvad betyder "kør efter forholdene"Ekstra service, hvilket afhænger af ambitioner for dem, der skal varetage opgaven med at gennemføre synet. Idag er det private værksteder, der udfører periodisk syn med konkrete krav fra myndighederne. Samme model er umiddelbart oplagt for køreprøvesagkyndige, men skaber et nyt marked for services:Økonomisk kørselRådgivning eller henvisning til elbiler/delebiler/samkørsel; indføring i markedet for app's eller services for alternativer til bilkørsel - herunder samkørsel og kollektiv trafikBeregninger for besparelser ved forskellige transportvalg, der passer til den enkeltes hverdag og familiesammensætning.Afledte fordeleFormålet er at nudge til en adfærd, der står mere mål med de fysiske begrænsninger der hænger sammen med øget bosætning og individualiseret transportadfærd. (Når nu, det er det, man prioriterer ved at udvide vejnettet)Det kunne være en fem års-rytme. Fire års-rytme, hvis man har klip. Tre års-rytme med to. Eller lignende. Kunne man på den måde også undgå nogle vanvidsbilister?(Selvkørende biler er muligvis væsentligt hurtigere at få udviklet)

Lars Ankersenfor 5 år siden Med tilsvarende koncept som "Tæl Skridt" og "Vi cykler til arbejde" kunne landsbyer konkurrere med hinanden om flest kørte kilometer på cykel, som honoreres med økonomisk præmie evt sponsoreret af fondsmidler. Præmien skal gå til lokale initiativer, som hal, idrætsforening, lokalråd eller lignende.Præmissen er, at cykel-pendling får økonomisk værdi og derfor incitament til at gøre en indsats for at støtte sit lokalområde. Med lidt held opstår der indsigt i fordele, som man fortsætter med i sin hverdag.

Lars Ankersenfor 5 år siden Cykelkorridor fra Vejle langs fjorden til Brejning Havn videre til Mørkholt, Fredericia og måske Middelfart/Strib Grundlæggende bør man prioritere cykeltrafikken i et område som 7080 i lige så høj grad, som biltrafikken historisk er prioriteret. Det er et forholdsvist lille geografisk område, hvor transportbehovet kan dækkes med en (el)cykel. Men det kræver tryggere forhold, og det skal være nemmere at tilvælge Med en cykelkorridor skaber du et reelt alternativ til de allermest trafikerede veje fx Fredericiavej og Munkebjerg-bakken og skubber på en mobilitetsudvikling, der ikke er afhængig af bil. Bør være bred nok til Christiania-cykler, så dagplejere, børnehaver, vokseninstitutioner og forældre/bedsteforældre kan tage børn med på tur. En cykelkorridor understøtter cykelturismen og forbinder overnatningsteder fra vest-Vejle til og videre i Trekantområdet Værdien af en cykelkorridor kan mættes med skov-oplevelser på ruten og formidlingssatellitter til Økolariet om Marinlivet. Understøttet af El-ladeinfrastruktur, delebiler, ærindekørsel, massive investeringer i kollektive transportformer og kampagner og incitamenter, udvikles en ny transportkultur, som også imødekommer massive trængselsudfordringer som følge af politiske bosætnings-vækstambitioner.

Lars Ankersenfor 4 år siden

Lars Ankersenfor 5 år siden Samarbejde mellem Trekantområdets kommuner, som understøtter elladeinfrastruktur for elcykler. De lokale fordele i de respektive kommuner må være tilsvarende nogle oplagte i Vejle, men præmissen er tilsvarende i andre metropoler, at man kan tage en cykel ét sted og aflevere den et helt andet sted. Én oplagt rute med elladestationer ved overnatningsstederne; Vandrerhjem, Comwell, Munkebjerg, Mørkholt Camping, Høll, Trelde Næs Camping, Spar, Fakta, Brugs osvDu understøtter hele cykel- og vandreturismen og skaber en fordel for den ”blødere” trafik, som kan harmonere med, at man indførte bilfri zoner/ærindekørsel i midtbyerne.

Lars Ankersen

Alle indlæg indsendt af denne deltager

Gratis offentlig transport

Netværk for eldelebiler i Børkop->Vejle->Trekantområdet

Cykelsti-netværk på tværs af landsbyområderne i 7080

Træplantning og skovgenetablering

Netværk for eldelebiler i Børkop->Vejle->Trekantområdet

Netværk for eldelebiler i Børkop->Vejle->Trekantområdet

Netværk for eldelebiler i Børkop->Vejle->Trekantområdet

Netværk for eldelebiler i Børkop->Vejle->Trekantområdet

Netværk for eldelebiler i Børkop->Vejle->Trekantområdet

Netværk for eldelebiler i Børkop->Vejle->Trekantområdet

Pendlerplads for eldelebiler ved motortrafikvejen

Legeplads og naturgenopretning på Fælleshåbsskolen

Cykelsti-netværk i 7080

Husbåd og formidling om marinlivet ved Brejning Havn

Letbane i Trekantområdet

Periodisk syn på bilister

Landsby-cykelolympiade

Naturkorridoren

Naturforhindringsbane

Delecykler og elladestandere