Spring til hovedindhold

Dine cookie præferencer - Vejle Kommune

At acceptere cookies hjælper os med at forbedre denne platform. Læs vores cookiepolitik.

Vejle Kommune Hjem
  • Hjem
  • Om
  • OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Peter Sepstrup, Vejle Kommune

Medlem siden 19. februar 2020

Projektudvikler, Teknik & Miljø, Vejle Kommune H

Alle indlæg indsendt af denne deltager

Der er 24 projekter tilgængelige.
Populære ideer er blevet indlæst.

Jeg støtter byvisionen for Jelling.

Peter Sepstrup, Vejle Kommune•for 6 år siden Støt byvisionen med et like.Har du bemærkninger, så start en idé (grøn knap, øverst på siden) og send dit høringssvar til os. Det er også muligt at vedhæfte filer til dit høringssvar.Ønsker du noget andet end den nuværende byvision, kan du give et dislike. Skriv også gerne en kommentar om hvad der skal til for, at du kan støtte op om byvisionen.

Eksempel: Giv dig tid til at gå på repaircafé

Peter Sepstrup, Vejle Kommune•for 2 år siden Har du noget som er gået i stykker og bare ligger? Tan en ven, ægtefælle eller et barn i hånden og brug det som anledning til at finde den nærmeste repaircafé. Det er både en mulighed for sammen at møde spændende mennesker med styr på håndværk i dit nærsamfund, og lære hvordan du får din ting til at virke igen, hvis du vil investere lidt tid.

Badebro ved Fårup sø

Peter Sepstrup, Vejle Kommune•for 1 år siden Badebro med sauna ved Fårup Sø, så det er muligt at vinterbade - og også bade om sommeren. Indsend af borgerlab admin på vegne af Dorthe Hansen Mogensen

Jelling Guiden – din digitale guide til byens liv - nytænkning af

Peter Sepstrup, Vejle Kommune•for 1 år siden Vi ønsker at udvikle en brugervenlig og driftssikker digital platform – en lightversion af en mobilapp inspireret af "Opdag Aarhus" – som samler aktiviteter, initiativer og oplevelser i og omkring Jelling. Appen skal fungere som en fælles digital opslagstavle og guide for borgere og besøgende, hvor lokale foreninger, aktører og ildsjæle nemt kan formidle arrangementer, naturoplevelser, kulturtilbud og frivillige initiativer.Formålet er at styrke det lokale fællesskab, fremme deltagelse og give overblik over, hvad der rører sig i byen – både for faste beboere og for turister, som ønsker at udforske Jelling. Platformen skal være enkel at bruge og tilgå – både via browser og mobil – og fokusere på lav drift og høj anvendelighed. Udviklingen skal ske i samarbejde med lokale aktører og relevante tekniske partnere. Målet er at skabe et værktøj, der kan leve videre og løbende udvikles med Jelling.Indsendt af borgerlab admin på vegne af Sara Herskind

Legeplads i byens centrum

Peter Sepstrup, Vejle Kommune•for 1 år siden Mit forslag går på at lave en god, hyggelig og spændende legeplads i byens centrum, hvor byens børn, store som små, kan mødes, lege, udfordre sig selv og hinanden, knytte venskaber og meget mere. Jeg synes vi mangler et sådan sted, også for turisters børn, men primært for byens børn Jeg ser det som byen bevæger sigJeg har desværre ikke mulighed for selv at indgå i projektet, da jeg rejser meget i forbindelse med mit arbejde. Jeg håber at andre vil kunne tage ideen op.Indsendt af borgerlag admin på vegne af Kirsten Stephansen

Giv politikken et LIKE

Peter Sepstrup, Vejle Kommune•for 3 år siden Hvis du synes politikken er fin og ikke har en kommentar, så giv den et LIKE.

Jelling – fællesskabernes by

Peter Sepstrup, Vejle Kommune•for 6 år siden Indsendt af Benjamin Hjort, JellingInden jeg for 10 års tid siden flyttede til Jelling kendte jeg byen som et sted med et rigt og levende kulturliv, mange og aktive foreninger, og et sted med højt til loftet, hvor man ikke var bange for at gå nye og egne veje. En by man så op til. Det er mit indtryk, at kommunesammenlægningen i 2007 har dæmpet lidt af vildskaben, men der skal ikke meget til for at frigøre kræfterne igen. For Jelling lever ikke af handel, landbrug eller industri, men af mennesker. Jelling er fællesskabernes by – og fællesskaber er det råstof, som giver samfund liv.Min vision for Jelling for de kommende år er en by, hvor der bliver endnu mere plads til at dyrke skabelsen af det fælles og hvor Vejle Kommune tager alle midler i brug for at styrke rammerne for mangfoldighed, initiativlyst og spirekraft. For ligesom vi i disse epidemitider skal stå sammen ved at holde afstand, så vokser fællesskabet bedst, når vi giver plads til forskellighed i det små.Det betyder bl.a., at der skal indbygges større frihedsgrader og tænkes mere alternativt i bosætningsstrategi, lokalplaner og kommunale tilbud, og at der skal afsættes flere ressourcer til at understøtte lokale idéer og initiativer,Forudsætningen for det hele er jo at folk vil bo her. Og hvis Jelling også fremadrettet skal være en bosætningsby for dem, der ønsker at gøre en forskel og tage aktiv del i skabelsen af det lokale fælles, så må særligt udviklingen og forædlingen af de rekreative og bosætningsmæssige kvaliteter have højeste prioritet. Jelling skal aktivt tilgodese mulighederne for etablering af alternative bo- og fællesskabsformer, herunder økosamfund, småhusbebyggelser, større bofællesskaber, seniorbofællesskaber, kolonihaver, fælleshaver, skovhaver mv. På samme måde skal byen være rugekasse og centrum for alle tænkelige grønne og bæredygtige initiativer. Fællesskab vokser af mangfoldighed og ved oplevelsen af at tage ansvar for hinanden og det miljø og den natur, der omgiver os. Endelig skal de praktiske fysiske rammer for fællesskab styrkes, og gerne på en måde, som giver liv i mere midtbyen. Der skal være plads til at mødes og til at forenes om fælles interesser. Byens Hus og Gormshallen findes allerede, men der bør tænkes mere proaktivt i anvendelsesmulighederne og i mulighederne for at stille andre bygninger til rådighed. Det gælder seminariet, skolerne, Fakta-bygningen, Anesminde, det gamle rådhus etc. For selvom kommunen ikke har råderet over alle disse faciliteter, kan den medvirke til at slå dørene ind og stimulere og facilitere det borgerdrevne initiativ, hvad enten det gælder lokale fødevarefællesskaber, socialøkonomisk virksomhed, behov for øvelokaler, småhåndværkssammenslutninger etc.

Bredballe Strand lokalråd

Peter Sepstrup, Vejle Kommune•for 3 år siden Årsberetning er vedhæftet. Bl.a. om fjernvarme, trafiksikkerhed og standsti i Bredballe.

Andkær Fritidsforening

Peter Sepstrup, Vejle Kommune•for 3 år siden Formandsberetning 2022/2023 er vedhæftet.Her står bl.a. om Andkær nytårsløb.Vores sekretræt Johna har en meget aktiv familien som elsker at løbe, så da hun kom med ideen om et nytårsløb skulle det selvfølgelig prøves af, alle havde en super dag, og selv om man er lokalt kendt her i Andkær lykkes det alligevel nogle at fare vild. 😊 Men de godt 35/40 fremmødet fik sig en velfortjent potion supper, da de fandt godt hjem igen.

Er vi mest ens?

Peter Sepstrup, Vejle Kommune•for 6 år siden Er det en god idé at opdele kommunens landområder efter deres forskellige karaktér? Er landområderne mest ens og bør derfor have samme vilkår og muligheder? Eller er de mest forskellige og bør derfor tilbydes forskellige vilkår og muligheder? Hvad mener du?Kommenter på idéen eller start din egen tråd.

Aftale om ekstra generel kompensation afleveret til kommunen

Peter Sepstrup, Vejle Kommune•for 3 år siden Vejle Kommune har modtaget et udkast til en aftale, som er forhandlet mellem en lokal gruppe og Eurowind Energy. Udkastet er for nuværende (22.5.23) ikke juridisk bindende for nogen af partner. Den er udtryk for, hvad EWE vil tilbyde og hvad den lokale gruppe af borgere anbefaler. "Aftalen" er vedhæftet indlægget.https://borgerlab.vejle.dk/da-DK/projects/kompensationsordninger-vindmoller

Opsamling fra kickoff møde - oplevelsesøkonomi, butikker, Kongernes Jelling

Peter Sepstrup, Vejle Kommune•for 6 år siden Turister: Alle butikker italesætter/viser noget om alle de andre butikker i Jelling Endnu mere synliggørelse af byens historie Overnatning: Primitiv Vandrehjem AirBnB Shelter Hotel/Motel: Selskaber Overnatning Pakkeoplevelser Sensorer fra seminaret Flere offentlige toiletter Oplevelsesøkonomi: Bruge byens historie Flere forskellige koncerter Turde tiltrække "store" navne F.eks. i tilknytning til musikforeningen Butikker: Sammenhæng mellem butikker Synlige stiforbindelser Hotel vil kunne bidrage med flere butiksbesøg Visualisere stisystem - benyt adfærdsdesign Kongernes Jelling: Levendegørelse Vikinger Levende vækster - f.eks. seniorværksteder Referent Allan Svendsen. Opsamling sendt til Vejle Kommune mhp på at blive lagt på hjemmesiden.

OBS! Du kan kommenterer på ideerne. Du kan ikke give "likes"

Peter Sepstrup, Vejle Kommune•for 6 år siden Her på siden kan du skrive fremtidsscenarier for Jelling som input til byvision til og med 27. april. Kommenter andres ideer og bidrag til debatten. Du kan ikke give "likes" til ideerne.

Hold en god tone i indlæg og debat

Peter Sepstrup, Vejle Kommune•for 6 år siden Vejle Kommune er moderator på denne side. Hvis der er indlæg eller kommentarer, som vurderes ikke at holde den gode tone, vil de blive fjernet fra denne side.

Grønlandsvejens lokalråd

Peter Sepstrup, Vejle Kommune•for 3 år siden Læs årsberetning og regnskab i vedhæftede PDF.

Grejs lokalråd

Peter Sepstrup, Vejle Kommune•for 3 år siden Læs årsberetning og regnskab i vedlagte PDF.

Gårslev lokalråd

Peter Sepstrup, Vejle Kommune•for 3 år siden Læs årsberetning og tilskudsregnskab fra Gårslev lokalråd i vedhæftet PDF .

Vonge og Kollemorten lokalråd

Peter Sepstrup, Vejle Kommune•for 3 år siden Årsrapport og regnskab er vedhæftet som PDF filer. God læsning.

Engum lokalråd

Peter Sepstrup, Vejle Kommune•for 3 år siden Årsrapport vedlagt som PDF. Læs om Tour de Engum og andre tiltag fra 2022 og planer for 2023.

Eksempel: Lokalrådet Søndersø

Peter Sepstrup, Vejle Kommune•for 6 år siden Eksempel: I 2019 afholdt lokalrådet en drømmeaften. Vi har valgt 3 ideer vi arbejder videre med i 2020. Gadelys i farver, mere liv i forsamlingshuset, styrke fællesskaber bl.a. opstart af vandreture hver mandag. Læs om os og projekterne på lokalrådets facebook/hjemmeside/.. www.søndersø..

Alle årsrapporter fra 2019

Peter Sepstrup, Vejle Kommune•for 6 år siden Her finder du alle de gamle årsrapporter. Fra 2020 kommer der en mere formidlingsvenlig opsætning.

Test af formular

Peter Sepstrup, Vejle Kommune•for 3 år siden ÅrsberetningDet lavede vi i 2022. PlanerVi har forventninger til 2023

Velkommen til Dialoggruppens forum om Vindmøller Ammitsbøl Skov

Peter Sepstrup, Vejle Kommune•for 3 år siden På vegne af Dialoggruppen byder jeg velkommen til vores forum. Her på siden kan du læse og kommenterer på, hvad vi finder ud af om vindmøller ved Ammitsbøl Skov, hvornår vi holder møder og referater fra møder. Alle (som tilmelder sig CitizenLab) kan slå indlæg op og kommenterer.Jeg sidder med i gruppen for Vejle Kommune for at støtte Dialoggruppens arbejde, og sammen med dem bedst muligt sikre at relevant information deles med alle interesserede i lokalområdet.Venlig hilsen Peter Sepstrup, Teknik & Miljø, Vejle Kommune

Vonge Kollemorten lokalråd

Peter Sepstrup, Vejle Kommune•for 4 år siden 1. Det har vi lokalrådet for Vonge-Kollemorten arbejdet med i 2021Det har været et år der igen har været præget af Corona, og derfor har der ikke været mange møder og projekter. Vi har fået afviklet enkle bestyrelsesmøder online og til sidst fysisk. Der er dog ikke afholdt de årlige repræsentantskabsmøder (generalforsamlinger), da det ikke har været muligt at mødes fysisk med repræsentanter fra foreninger i lokalområdet, så den siddende bestyrelse har valgt at blive, til det atter bliver muligt at afholde møder.Nye byggegrundeDer har gennem de sidste mange år været snakket om, at vi mangler byggegrunde i lokalområdet. Lokalrådet har i forbindelse med udarbejdelse af kommunalplan 2021-2033, derfor gjort kommunen opmærksom på dette problem. Lokalrådet har peget på områder der kan udstykkes som byggegrunde, og der har været en god dialog med kommunen omkring disse områder, og hvad der evt. kunne være af problemer omkring udpegede områder fra kommunal side.SkaterbaneEn arbejdsgruppe er i fuld gang med at få skabt liv på den gamle børnehavegrund ved Øster Nykirke Skole. Planen er, at der etableres en udendørs skaterbane, med borde og bænke hvor de unge mennesker kan mødes og dyrke deres fælles interesse. Lokalrådet har en person med i arbejdsgruppen og støtter projektet økonomisk. Der mangler stadig økonomiske midler til projektet. Men der er ikke langt til det økonomiske mål. Pengene skal dog nok hentes lokalt, da der er søgt fra samtlige fonde der kunne være interesseret i at støtte et sådan projekt.Offentlige toiletterI forbindelse med, at antal vandrere der kommer forbi Hærvejscentret i Kollemorten er støt stigende, er det blevet noget trængt med toiletfaciliteter. Der er nu kun adgang til ét toilet for samtlige vandrere, der vælger at gøre stop ved Hærvejscentret. Der arbejdes lokalt for, at få etableret bedre faciliteter, og man er så småt i dialog med kommunen omkring problemet.Nye boliger i VongeSå er der endelig nyt angående de lejeboliger der skal bygges i Vonge ved Vestvangen. Grunden til, at projektet har været så lang tid undervejs, var at kommunen skulle godkende lokalplaner for områderne i Thyregod og Givskud, hvor der skal bygges samtidig med Vonge. Det bliver boligselskabet Domea der vil bygge i alle tre byer. Først fik vi en dato for påbegyndelse af byggeriet, der hed slutningen af 2021, men nu har boligselskabet rykket datoen, så det ifølge selskabets hjemmeside hedder ultimo 2023. Det har desværre haft den konsekvens, at ældre enlige og par i byen der har solgt huse har, måtte vælge, at fraflytte lokalområdet, da de ikke har, kunne finde en ny passende bolig i området.ForeningsbladetForeningsbladet er et lokalt blad der udkommer 4 gange om året. Bladet har en selvstændig redaktion, men hører under lokalrådet rent økonomisk. Lokalrådet har også en repræsentant siddende med i redaktionen. I foreningsbladet kan alle foreninger og borgere i lokalområdet skrive artikler om hvad der sker i området.Bladet bliver husstandsomdelt af de lokale spejdere, og det er også muligt at få et gratis eksemplar hos de lokale købmænd, på skolen og i børnehaven, hvor bladet er frit tilgængeligt. Tidligere numre af bladet er det muligt at læse online på områdets hjemmeside https://vonge-kollemorten.dk/. Der arbejdes på, at finde et sted hvor samtlige fysiske numre, helt tilbage fra starten kan stå frit tilgængelige for lokale borgere.CykelstiØnsket om en cykelsti mellem Kollemorten og Vonge har længe været en drøm for de lokale, men mon ikke også turisterne vil være glade for et sådan projekt. Den vil være til gavn for alle der både cykler og går, da der er kommet mere tung trafik på strækningen, efter etableringen af en grusgrav på den anden side af Kollemorten. Nu er der så nye kræfter der er ved at indsamle data omkring et sådan projekt, og hvordan det kan realiseres. Den nye gruppe får fuld opbakning fra lokalrådet.Fartdæmpende bumpDer er nu blevet etableret fartdæmpende bump i både Vonge og Kollemorten i hver ende af disse byer. Her har lokalrådet været med inde over i forbindelse med placeringen og udformningen af disse. Et ønske fra lokalrådet, var at ændre i de nuværende helleanlæg. Det var ikke muligt, da dette projekt hørte under en anden pulje penge. Bumpene er placeret ved indkørslerne til begge byer, dog er det ene et stykke inden for byskiltet i Kollemorten, og det påvirker, da også de nærliggende huse med en del larm og rystelser.VælgermødeI 2021 blev der afholdt vælgermøde. Dette skete i et samarbejde mellem lokalrådet og Kollemortenhus.Dette var godt besøgt, der var ca. 65 lokale tilstede og næsten alle partier havde sendt en kandidat. Der blev debatteret lystigt med følgende overemne: Hvordan ser I på udviklingen af de mindre lokalsamfund og specifikt Vonge-Kollemorten området?Det forventer vi at arbejde med i 2022 Vi vil som lokalråd se nærmere på de stiprojekter der har været sat i gang, og hvordan vi som lokalråd kan være behjælpelige i disse projekter. Vi vil se nærmere på hvordan vi anvender vores økonomiske midler til lokale projekter, så de kommer til gavn for flest mulige borgere. Se på om der skal være et møde med kommunen ang. byforskønnelse, i såvel Vonge som Kollemorten, og hvad vi som lokalråd vil pege på er vigtigt, at gøre noget ved.
  • Betingelser og vilkår
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik
  • Webtilgængelighed
  • Sitemap
Drevet afGo Vocal