
Ny sundhedspolitik
Fremtidens velfærd og sundhed kalder på nye samtaler om, hvordan vi bedst lykkes, og her skal en ny sundhedspolitik sætte retning for måden, vi arbejder med og taler om sundhed i Vejle Kommune - på tværs af politikere, kommune og borgere.
Del dine tanker
Hvad er sundhed for dig? Det er vi nysgerrige for at høre, og vi håber derfor, at du vil deltage i samtalen og dele dine tanker herom via denne side. Måske du lader dig inspirere af refleksionsspørgsmålene, der er en del af politikken.
Du finder udkastet til den ny sundhedspolitik under høringsfasen.
Udkastet til den ny sundhedspolitik er desuden i høring frem til 16. august. ønsker du at indgive et høringssvar til udkastet, kan du gøre det via høringsportalen
Indsend et høringssvar til den ny sundhedspolitik via høringsportalen
Præsentation af endelig sundhedspolitik
Efter høringen revideres udkast til den ny sundhedspolitik. Herefter skal Sundheds- og forebyggelsesudvalget godkende den. Efterfølgende skal Økonomiudvalget behandle politikken den 23. september og i Vejle Byråd den 2. oktober. Såfremt politikken godkendes, lanceres den primo november i forbindelse med ”Danmark Spiser Sammen”.
Faser
Konkretisering
I denne fase har politikere og ansatte fra forskellige forvaltninger i kommunen deltaget i en proces, hvor de har delt erfaringer, input og ideer til den nye sundhedspolitik.
Som en del af processen har vi arbejdet med fire overskrifter:
- Forskellighed er dét, vi har til fælles
- Medborgerskab er medansvar
- Ingen skal stå alene
- Det sunde liv er et liv i balance
Det har ført til et udkast til en ny sundhedspolitik. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har godkendt udkastet til høring den 27. maj 2024.
Udkastet til den ny sundhedspolitik findes under høringsfasen.
