Spring til hovedindhold

Procesforløb for Landskabsplanen

Her kan du få et hurtigt overblik over hele processen frem mod den endelige landskabplan, der skal lanceres i 2. halvår 2022. 

Der skal leveres løsninger på de udfordringer, ådals- og fjordlandskabet står over for i forhold til:

  • Klimaforandringer
  • Landbrug, dambrug og skovbrug
  • Lokalsamfund og bosætning
  • Natur
  • Vandmiljø
  • Friluftsliv

Læs mere om Landskabsplanen og find relevante dokumenter i kronologisk orden.

Landskabsplanen udsendes i offentlig høring fra den 15. august til den 15. oktober 2022, og du har mulighed for her på CitizenLab at kommentere på den samlede Landskabsplan for Vejle Ådal og Fjord området. Du finder link til planen her: link.

I høringsperioden holdes et Regionalt Tingsted i forbindelse med Folkemødet i Vejle den 24. september 2022. Her har du mulighed for at høre mere om indholdet i Landskabsplanen. Samtidig vil vi på Folkemødet præsentere nogle af de projekter, der er foreslået i planen. Her har du både mulighed for at kommentere på projekterne og bidrage til hvordan projekterne kan føres ud i livet. Projekterne er beskrevet i Landskabsplanen.

Du ser data i realtid. Deltagerantallet opdateres løbende for administratorer. Bemærk, at almindelige brugere ser cachelagrede data, hvilket kan resultere i små forskelle i tallene.

Faser

Faseoversigt
Beslutning om at arbejde med en Landskabsplan for Vejle Ådal & Fjord
Interviewfase og undersøgelse
Online orienteringsmøder
Planlægning af workshops
Resultater af undersøgelsen
Dit bidrag
Indsamling og bearbejdning
Forslag til Landskabsplan udarbejdes
Forslag til Landskabsplan behandles og vedtages af Natur- og Miljøudvalget:
Høringsfase
Endelig vedtagelse

Høringsfase

1. juli 2022 - 15. oktober 2022

Landskabsplanen udsendes i offentlig høring, og du får mulighed for her på CitizenLab at kommentere på den samlede Landskabsplan for Vejle Ådal og Fjord området. 

I høringsperioden holdes et offentligt møde den 12. oktober 2022 kl. 19-21 på Rosborg Gymnasium. Her vil du have mulighed for at høre mere om indholdet i Landskabsplanen, og hvordan du kan bidrage. Arrangementet vil også blive annonceret på de sociale medier og på vores eventkalender.


Invitation til et festligt borgermøde

Fremtidens Vejle Ådal og Fjord

Onsdag d. 12. oktober kl. 19-21 i Auditoriet på Rosborg Gymnasium, Vestre Engvej 61, Vejle

Landskabsplanen for Vejle Ådal og Fjord er i høring, og vi inviterer til et festligt borgermøde, hvor alle har en sidste chance for at høre om og debattere Landskabsplanen, inden høringen udløber d 15. oktober.

Vi byder på underholdende indslag og lidt til ganen. Og vi hjælper gerne med at lægge dit høringssvar ind på aftenen, hvis du er blevet inspireret til et høringssvar.

Kom og oplev J-CAP og Fætter Anders, som formidler naturen på beats med en innovativ kombination af rap og beatboxing.


Program

  • Velkomst v. Vejle Kommune
  • Landskabsplan for Vejle Ådal og Fjord – nutid og fremtid v. Jørgen Primdahl og Lone S. Kristensen, Københavns Universitet
  • Hvordan har jeg oplevet processen med planen? v. Nis Hjort og Uffe Rømer
  • J-CAP og Fætter Anders laver en ’Landskabsrap’
  • Bobler og snacks
  • Cafésamtaler og dit bidrag til planen – vi hjælper med at lægge dit høringssvar ind, så det kan komme med i den endelige høring.
  • J-CAP og Fætter Anders laver rapsumé


Live streaming

Vi live-streamer første del af aftenens program, så hvis du ikke kan komme, så følg med her: https://bit.ly/3rfBEFC.

Du går dog glip af J-CAP og Fætter Anders’ musikalske rapsumé, cafésamtalerne, snacks og boblerne.