204- høringssvar
From "Gentænkning af den kollektive trafik"
Go to the project
Det er med stor undring og bekymring, vi har læst om udspillet for ændringerne for rute 204 til Gårslev/Mørkholt/Hvidbjerg/Høll.
Vi mener rute 204 Gårslev/Mørkholt/Hvidbjerg/Høll nedprioteres i markant grad i det udspil der lægges op til.
Vejle Kommune ønsker at udbygge Gårslev/Mørkholt/Hvidbjerg/Høll, lige nu er der en markant vækst på boliger i området, hvilket selvfølgelig betyder flere borger i området.
Gårslev/Mørkholt/Hvidbjerg/Høll er kendt for skøn natur, nogle af Vejle kommunes bedste badestrande, godt foreningsliv og et sundt og velfungerende lokalmiljø.
Det er et godt sted at bo- med kort afstand til Vejle og Fredericia.
Ved at lave en markant reducering af rute 204 bliver vi afskåret og isoleret, og området vil ikke længere være så attraktivt at bosætte sig som nu.
Desuden er vi bekymret for at en ændring af 204 vil få mange menneskelige konsekvenser.
⁃ De ældre borger som ikke har bil eller ikke har mulighed for selv at køre, kan ikke længere komme til læge, bibliotek, Borger Service, sygehus, social netværk, besøge familie mm på selvstændig vis.
⁃ De unge/ studerende som skal på ungdomsuddannelse i Vejle og Fredericia bliver stillet så få afgange i udsigt, at de kommer i klemme. Det bliver ikke længere let/naturligt at transportere sig selv til forenings aktiviteter, sociale aktiviteter, samt opretholde et ungdomsliv udenfor byens grænser.
Familier vil bliver nød til at købe bil nr. 2 for at få en dagligdag til at fungere.
Privat vil vi være en af disse familier.
Vi ønsker at bevare Gårslev/Mørkholt/Hvidbjerg/Høll som et attraktiv område med mange muligheder.
Bevar204
