Årsrapport Farre lokalråd
From "Lokalråd årsrapport 2019"
Go to the project
Vi har i 2019 haft følgende temaer oppe at vende. Generationernes plads. En plads nær vores Idræt- og kulturhus, som kan få udendørs arealer til at hænge sammen med de indendørs faciliteter. En plads som kunne tænkes ind til brug af mennesker i alle aldre. En ting er ideen, en anden ting er praksis. Underudvalget har ikke fundet tid til at komme videre med projektet og lige nu står det standby. Endnu et år er der uddelt velkomstpakker til Farre og omegn, som bliver taget godt imod. Efter mødet med udvalget for lokalsamfund og nærdemokrati bliver jeg igen bekræftet i, at vi kører rigtig godt. De andre foreninger er med til at Farre lokalråd står stærkt og at vi har mange aktiviteter for de lokale, som kører med stærke frivillige kræfter. Vores økonomi i år er gået til at forbedre lokaler som er til fælles afbenyttelse af bestyrelse og resten af byen, hvis der skulle være behov. Derudover manglede vi kort til vores infoskærme, som giver et overblik på de aktiviteter der sker i Farre idræt- og kultur. En af bænkene, som vi tidligere har fået penge til fra udvalget var der gået råd i, så vi skiftede alle brædder. Og sidst og det mest vigtigste er vores fælles træner/lederdag, en dag til alle de frivillige som bruger deres tid på, at vores landsby stadig lever i bedste velgående.
Budget:
SD-kort til infoskærme: 119,00
Træner-/Lederdag: 4162,58
Gulv til fælles lokaler: 1586,85
Materiale til borde og bænke ved å: 1176,25
Stole til fælles lokaler0: 520,00
Rullegardin fælles lokaler: 937,00
I alt: 8501,68
1500 bliver overført til næste år og skal bruges til velkomstkasser og blomster i 2020.
Lars Egeskov Pedersen, Formand Farre lokalråd
