Cykelstier
From "Cykelforhold i Vejle"
Go to the project
Hej
Super fedt, at kommunen vil gøre noget for cyklister!!
Jeg bor i Vejle og har lidt input:
Cykelstier, cykelstier, cykelstier. Manglende cykelstier eller cykelstier, der ophører, er en daglig udfordring og sikkerhedsrisiko. Særligt, når man, som jeg, har børn med.
I ved, lige så godt som jeg, at al forskning peger på, at man blot flytter uheld hen til kryds, hvis man ikke fortsætter cykelstierne. Eksempler fra en 1 km. lang strækning:
- Kryds ved Mølholm Landevej, Jedersbæk og Hesselbjerg (Daglig lettelse at komme helskindet over med børn)
- Kryds ved Jædersbæk og Lundhusgade - mange biler, mange børn på vej til/fra daginstitution. Det er helt sygt, når man skal krydse vejen i myldretid. Dertil er der cykelsti fra kryds til mølholm landevej.
- Cykelsti fra Lundhus til Vindinggård Ringvej ophører pludseligt ved ringvejen. Det giver mening at lede trafik via indre stisystem, men det er bare ikke den vej, mange skal.
- Cykelsti ved ringvejen ophører ved Lido Allé og leder trafik direkte ud på ringvejen.
Derudover er der en mindre, men daglig irritation over, at lyskryds ikke prioriterer cyklister. Det er helt sygt, så længe man kan stå og vente - fx når Fredericiavej skal krydses.
Ved vejarbejde, som skal komme bilister til gode, er det helt åbenlyst, at cyklisterne ikke er prioriteret. Tag fx kryds ved toldbodvej/fredericiavej i forbindelse med den seneste ombygning + det at man ikke kunne komme til havnen via toldbod vej i 6 måneder, mens biler godt kunne passere med 30 km/t. Man spørger sig selv, hvorfor cyklerne ikke kunne prioriteres på kørebanen på samme måde som i rådshuspassagen i den periode arbejdet pågik.
Og tænk gerne ladcykler og lignende ind i komme mobilitetsplaner. Det er jo der, vi kan flytte fra bil til cykel. Fx er de nye vejbump på Mølholm Landevej kun lige akkurat brede nok til at passere, men man skal ned i fart eller ud på kørebanen for at passere uden risiko. En bekendt med et handicap kan ikke passere med hendes trehjulede cykel, da det er for svært at vurdere for hende.
Nå, det var bare lige top of mind.
