Det sociale bibliotek

Biblioteker kan noget, som stort set ingen taler om.

Biblioteker er et helle for udsatte børn, unge og voksne.

Det er både bøgerne, som giver adgang til en anden verden, viser andre muligheder, og man kan drømme sig væk fra det kaos eller den ensomhed, som man måske lever i.

Det er det fysiske rum, som kan være et beskyttende helle, et fristed, fra et rodet opvækstmiljø.

Det kan også være de andre lånere, som er mennesker, man kan være i nærheden af, hvis man er så ensom, at man ikke har andre i sit liv.

Det er læsesalen som rummer de mænd, som har brug for en pause fra konen derhjemme (eller som er blevet enkemænd). Som sidder helt roligt og læser avisen, uden at tale med - men ved siden af en anden mand i samme situation og alder.

Jeg synes det 'nye' bibliotek skal ansætte en social vicevært - et meget rummeligt og kærligt menneske, sådan en som Lillan, der kan alle børnenes navne, som møder læserne med varme og nærvær, som gør at de kommer igen, selvom de endnu ikke har læst de bøger de lånte i første omgang.

Det nuværende bibliotek mangler i den grad en 'velkomst-komite' - så man føler sig velkommen, når man kommer ind ad døren.

Det vil være godt for kommune økonomien, at de ansætter en social bibliotekar, for ensomhed er lige så farligt som at ryge, og dræber lige så mange. Mennesker bliver syge af ensomhed.

Det er ikke alle som har brug for at være tætte, så der må også gerne være små hyggelige hjørner, hvor man kan sidde stille med en bog. Små nicher. Frederiksdal Sinatur Hotel har lavet to små nicher, hvor man kan sidde og læse i fred og ro - de har tapetseret med naturmotiver og der står en god lænestol der inde - med plads til kun en person.