En hyggelig, grøn bymidte med liv, caféer, mødesteder og plads til både unge og voksne – ikke kun handel og gennemgang.

Jeg oplever, at Børkop Midtby i dag primært fungerer som en praktisk bymidte. Man kommer for at handle, benytte forskellige servicefunktioner, tage toget, hente og bringe eller ordne konkrete ærinder. Der er således mange mennesker, som bevæger sig gennem bymidten, men det er ikke nødvendigvis det samme som, at der er byliv. En vigtig ambition bør derfor være at få flere af dem, der allerede bruger bymidten, til også at få lyst til at opholde sig der.

Jeg kunne godt ønske mig, at visionen blev at skabe en slags “Børkops grønne dagligstue” – et levende, grønt og hyggeligt centrum, hvor man både kan handle, mødes og opholde sig. Torvet bør ikke blive én stor åben plads, som primært fungerer, når der er arrangementer, men indrettes med mindre opholdszoner, træer og beplantning, gode siddepladser, læ og gerne delvis overdækning, så området også kan bruges uden for sommermånederne.

Der bør samtidig skabes mulighed for udeservering, café, bageri eller andre mindre spisesteder samt plads til torvedage, foodtrucks, loppemarkeder, juleaktiviteter, musik og andre lokale arrangementer. Leg og aktivitet kan med fordel integreres naturligt i byrummet frem for nødvendigvis at etablere en traditionel legeplads.

Jeg synes især, at unge bør tænkes langt mere aktivt ind i bymidten. I mange byrum bliver der indrettet noget til små børn og voksne, mens teenagerne bliver glemt. Børkop er i høj grad en familieby, og der bør være et uformelt sted, hvor unge kan mødes efter skole og i fritiden – eksempelvis med overdækning, gode siddepladser og enkelte aktiviteter som bordtennis eller lignende. Et levende ungdomsmiljø vil samtidig bidrage til mere liv i centrum.

En anden stor kvalitet er Børkop Station. Den bør tænkes langt tydeligere sammen med resten af centrum. Forbindelsen mellem stationen, Jernbanegade, Ny Boder, torvet og Søndergade kunne udvikles som en sammenhængende grøn forbindelse med beplantning, belysning, belægning og tydelig skiltning. Når man træder ud af toget, skal man gerne opleve, at man allerede er ankommet til Børkop centrum – ikke at stationen ligger ved siden af det.

Jeg mener også, at Børkop bør have en stærkere og mere genkendelig identitet. Vi skal ikke forsøge at skabe en mindre udgave af Vejle. Børkops styrker er blandt andet naturen, nærheden til Vejle Fjord og skovområderne, stationen, beliggenheden mellem Vejle og Fredericia og det attraktive hverdags- og familieliv. Naturen kunne trækkes mere ind i centrum gennem træer, beplantning, vand/regnvand, materialevalg og grønne forbindelser og på den måde give bymidten sin egen karakter.

I forhold til handel tror jeg ikke nødvendigvis, at fremtidens løsning er mange nye traditionelle butikker. Der bør også tænkes i mindre og mere fleksible erhverv – caféer, specialbutikker, behandling, klinikker, take-away, mindre kontorer, lokale iværksættere og pop-up-butikker. Man kunne eksempelvis have lokaler, hvor lokale virksomheder kan afprøve et koncept i en kortere periode. Det kan både skabe aktivitet og mindske risikoen for tomme butikslokaler.

Det vigtigste er efter min mening, at udviklingen ikke alene tager udgangspunkt i, hvordan Børkop Midtby skal se ud, men i hvad der skal få mennesker til at bruge den. Et flot nyt torv skaber ikke automatisk byliv. Først bør man definere, hvilke aktiviteter og målgrupper der skal være plads til – børn, unge, voksne, ældre, pendlere, handel, café- og kulturliv – og derefter indrette byrummet efter det.

Børkop har allerede mange af de nødvendige kvaliteter. Opgaven er at binde dem bedre sammen og skabe et grønt, levende og genkendeligt centrum, hvor man ikke kun kommer for at ordne et ærinde, men også får lyst til at blive.

Kort sagt: Børkop Midtby skal udvikles fra et sted, man skal hen, til et sted, man også har lyst til at være.