Engum sogns lokalråd
From "Years end rapport lokalråd simple version"
Go to the project

Årsberetning 2021
Om føje år kan dette 2021 billede af lokalområdet se helt anderledes ud. Skal der ske en udvidelse af landsbyen Engum midt i billedet? Forbliver landsbyen Assendrup ( øverst t.v.) uberørt af den hastige udbygning af Tirsbæk Bakker, der øverst t.h. er på vej mod Assendrup? Opretholdes det frie udsyn over landskab og marker?
Engum sogns lokalråd har et underudvalg, BEAT gruppen ( Bredal-Engum-Assendrup og Tirsbæk Bakker ) med 10 personer, der repræsenterer: Landsbyordningen ( vuggestue, børnehave, skole ) Fællesbestyrelsen for Landsbyordningen, EUI, menighedsrådet, lokalhistorisk forening og lokalrådet.
BEAT gruppen har - i samarbejde med Vejle Kommune – i 2021 arbejdet med en strategisk landsbyvision for Engum sogn med afsæt i en spørgeskemaundersøgelse, der belyser borgernes behov, drømme og visioner for fremtidig udvikling i lokalområdet. Øverst på listen ligger ønsket om et nyt mødested med hal og en skole, vuggestue og børnehave, der udbygges med up to date standard og faciliteter for at kunne rumme den store bosætning, der finder sted i Tirsbæk Bakker med retning mod Assendrup.Ydermere efterspørges et fælles indkøbssted i lokalområdet - sammenhængskraft og idenditet - infrastruktur og stiforbindelser samt naturoplevelser m.v.
Lokalrådet har i 2021 også arbejdet med:
- møde med Kommissarius og Banedanmark i forbindelse med elektrificering af jernbanestrækning
- møde med Vejle Kommune om renovering af badebro ved Ulbækhus
- møde om udvidelse af bybus-rute fra Bredballe over Assendrup, Engum og retur til Bredballe
- ansøgning og bevilling af 100.000 fra Friluftsrådet til etablering af toilet ved Ulbækhus
- samarbejde med Fællesbestyrelsens trafikgruppe om at sikre skoleveje
- møde med Vejle Kommune og Banedanmark om forlægning af Skibsholtvej
- borgermøde og valgmøde 4. november i samarbejde med Vejle Byråd og VAF
- årsmøde lokalrådet
- konstituering og friske kræfter med i lokalrådet
Det forventer Engum sogns lokalråd at arbejde med i 2022
- arbejde med lokal sammenhængskraft og idenditet-skabende tiltag
- nytårsvandring / nytårskur
- samarbejde med fællesskaberne
- møder med forvaltningen om byrummet Engum
- møde med Vejle Kommune om en gang- stibro efter tab af jernbanebro ved Skibsholtvej, således
at trafiksikre stiforbindelser, sløjfer og adgang til naturen opretholdes
- møde med Vejle Kommune om etablering af et vandbåret toilet på den kommunale plads ved
Ulbækhus efter tilsagn på 100.000 fra Friluftsrådet
- møde med Fællesbestyrelsen om sikring af skoleveje Assendrup – Engum – Bredal – samt Tirsbækvej
- færdiggørelse af Engum Sogns Landsbyvision i samråd med BEAT og Vejle Kommune
- borgermøde om masterplan for vækst, fremtid og Engum Sogn Landsbyvision
- bysyn med Vejle Kommune
- eksisterende stier og mulige nye stier
- støjvolde -Tirsbæk Bakker / byskilt Bredballe indenfor afgrænsning af Engum sogn - tab af lokalområde, befolkningsunderlag og idenditet?
- lokalrådets PR og SoMe
- inddragelse i lokalplaner for Engum sogn
- årsmøde og friske kræfter...
