Skip to main content
Vejle Municipality Home

Formidlings- og oplevelsescenter Haraldskær

From "Din idé til Vejle Ådal"

Go to the project

Løse idéer og tanker til fremtidig anvendelse af de gamle avlsbygninger ved Haraldskær.


Formål

Skabe et sted, hvor turister, skolebørn og andre besøgende kan lære om og bliver forelsket i Vejle Ådal.


Porten til Vejle Ådal

Vejle Å´s løb gennem Skibet kombineret med den nuværende ikke optimale udnyttelse af Haraldkærs tidligere avlsbygninger, giver gode muligheder for at få skabt en unik port til Vejle Ådal. 

Der kan skabes et sted, hvor der kan tages godt imod besøgende i ådalen og få fortalt om naturen og det unikke område. Centeret kan også komme til at fungere som stedet, hvorfra besøgende starter deres “rejse” ind i ådalen - herfra kan de blive sendt afsted på gå/vandreture, cykelture, skovtur med madpakker, outdoor-oplevelser m.m.


Sætte ådalen i spil på et strategisk velvalgt sted

Vejle Ådal rummer et væld af muligheder, som bare venter på at blive sat i spil og formidlet bedre, så et formidlings- oplevelsescenter ved Haraldskær vil være en fantastisk mulighed. Der er tale om en strategisk god placering:

  • tæt på god infrastruktur
  • mulighed for at etablere gode parkeringsforhold
  • tæt på overnatningsmuligheder (Sinatur Hotel, DanHostel, Kvak Mølle shelterpladser)
  • Vejle Å har nogle særdeles smukke slyng lige netop ved Haraldskær
  • Vejle Kommune ejer i forvejen Haraldskærs tidligere avlsbygninger


Læring i naturen

Der har gennem de seneste år været stort fokus på at få åbnet skolerne op og få undervisningen trukket ud af klasselokalerne. Der kan ligge et stort potentiale i at omdanne dele af de tidligere avlsbygninger ved Haraldskær til undervisningslokaler, som kan give mulighed for, at skoleklasser i Vejle Kommune kan komme ud og blive undervist om naturen helt tæt på naturen. Tankerne går på, at der kan blive tale om et naturfagligt laboratorium, hvor klassens lærer i samspil med fx kommunens naturvejledere, kan skabe de bedste rammer for læring om og i den helt unikke natur i Vejle Ådal. Eleverne kan lære om deres natur, som gør netop deres område og deres landskab helt unikt.


Alternativ lejrskole

I samspil med en evt udbygning af overnatningsmulighederne ved shelterpladsen Kvak Mølle kan der blive mulighed for, at skoler i Vejle Kommune kan tage på alternative lejrture til Vejle Ådal. På disse lejrture kan eleverne komme helt tæt på naturen og opleve ådalen døgnet rundt.


Viden som baggrund for formidling og oplevelser

Indledende tanker går også på, at centret kunne fungere som videnscenter for vand, natur og miljø i ådale og tilhørende fjorde. Videnscentret kan også forske i, hvordan denne type af typografisk landskab kan arbejde med klimatilpasninger og hvordan man i højere grad også kan bruge den stigende vandstand som et potentiale i stedet for kun en udfordring.


Brug og beskyttelse

Etableringen af det nye formidlings- og oplevelsescenter skal selvfølgelig ske med respekt for naturen i området og de mange lovgivningsmæssige hensyn skal overholdes, men det vil være ønskeligt, hvis Vejle Kommune vil arbejde for, at naturen ikke skal være et museum, der kun skal observeres, men i højere grad ser naturen, som noget der skal læres og opleves ved også at bruge den. Jeg tror nemlig på, at hvis man gør folk forelsket i naturen, så er de også villige til at passe bedre på den - men man kan også skabe en bredere positiv holdning til andre vigtige dagsordener (miljø, klima, bæredygtighed, biodiversitet...)


Tanker om bygningerne

Avlsbygningerne ved Haraldskær står som et signifikant bygningskompleks i ådalen og rummer en masse kulturhistorisk værdi. Defor tænker jer ikke, at stedet skal bygges radikalt om, som i forslaget fra Norrøn arkitekter, men man kan sætte de nuværende bygninger i stand og arbejde med en spændende klimasikring af dem, som kan være med til at formidle udfordringerne/potentialerne med vand i ådalen.

Comments

Commenting in this project is currently disabled.

Share

Posted by

Current status

proposed

Tags

Adgang til naturen
Natur
Friluftsliv
Education and youth