Skip to main content
Vejle Municipality Home

Forretningsudvikling og alliancer – borgere, håndværk og erhverv

From "Byvision Egtved"

Go to the project

Som der blev sagt under et af møderne:  ”Hvis der skal ske noget i Egtved, så skal vi lave det selv, - sådan er det bare!”

Når et projekt af den størrelse, som er foreslået i indlægget ”Egtved skal vækste”, skal blive en realitet, så vil investorerne, investorforeningen eller selskabet, der står for projektgennemførelsen, normalt hyre en større byggekoncern til at udføre selve byggeopgaverne. Det samme gælder for idéfase, tegning af projektet, projektering, undersøgelser, godkendelser og den senere drift af grundejerforeningen og selskabets lejeboliger.

Disse opgaver og ydelser skal som udgangspunkt ”inhouses” i Egtved i videst muligt omfang. Også selv om det kan betyde, at det ikke altid bliver til den allerbilligste pris (men dog med veldefinerede grænser for skøn). Samarbejde i f.eks. skiftende konstellationer inden for samme håndværk / branche eller på tværs vil altid være en win-win situation for alle parter. Der skal fra håndværk og erhvervslivets side etableres nogle interne forpligtende fællesskaber og standardaftaler, således at man sammen kan byde på eller svare på forespørgsler af en sådan type opgave. Det er en fællesopgave, som håndværk og erhverv har ansvaret for at løse.

Et projekt af denne størrelse med ca. 50-70 blandede boliger beliggende i en attraktivt naturnær udstykning kunne ”inhouses” i Egtved for måske 80% af projektsummens vedkommende.   Og endvidere den senere drift. Det ville betyde særdeles meget for byens samlede økonomi, hvis langt, langt hovedparten af etablering og drift blev opgaver for byens borgere, håndværkere og erhverv.                                                                          Man kunne yderligere forankre projektet og interessen for byens udvikling, hvis man gjorde det i selskabs-regi, hvor man primært søgte aktie eller anpartskapital til min. 40% egenfinansiering af projektet hos byens egne borgere og evt. erhvervslivet. Dvs. i et selskabsregi hvor udstedte aktier er godkendt til, at der kan anvendes private pensionsopsparingsmidler. Og hvor ingen ejer (privat eller indirekte gennem selskaber) har mere en højst 10-12% af indskudskapitalen. Således ville finasiering også være inhouse’et i byen.

 En lokal forankring af et sådant projekt vil i den grad sætte en streg under, at Egtved er i stand til at løfte større opgaver over længere tidshorisonter i forpligtende fællesskaber - det lyder næsten som en kulturarv, der ikke med sikkerhed rækker tilbage til bronzealderen, men i hvert fald tilbage til andelsbevægelsen :) :)

Forankringen i selve byen med tilhørende branding og storytelling vil også fastholde eller ligefrem tiltrække yngre kræfter, som kan se sig selv i privat sammenhæng eller i virksomhedsregi være en del af en sådan by.

Kort sagt:   Man bør ikke bare handle lokalt - man bør også forpligte sig lokalt !

Comments

Commenting is not possible because this project is currently not active.

Share

Posted by

Current status

proposed