Skip to main content
Vejle Municipality Home

Fremkommelighed og tryghed for cyklister og fodgængere = separate stier

From "Cykelforhold i Vejle"

Go to the project

Mange af indlæggene her handler om misforhold, der er resultatet af fordoms forsømmelser og mangel på planlægning. I Jelling ser vi fremad og er ved at udarbejde en trafikplan, der stiler mod markante forbedringer for de bløde trafikanter, der skal gøre det attraktivt at bevæge sig rundt uden bil. På baggrund af dårlige erfaringer har man besluttet at udfase dobbeltrettede fællesstier langs vej. De giver problemer i kryds og tilslutninger, er utrygge for fodgængere og mindre fremkommelige for cyklister. Fagfolk vil vide, at disse forbehold allerede er anført i cirkulæret om etablering af dobbeltrettede cykelstier langs vej.

Man skelner mellem rekreative stier og trafikstier. Det centrale Jelling gennemkrydses af et par vigtige trafikstier, der fejlagtigt betragtes som rekreative. Det kommer i en grel form til udtryk i projektforslaget til færdiggørelse af monumentområdet i Jelling, som Byrådet har godkendt. Vedhæftet side 9 fra denne plan, hvor det fremgår, at en grusbelagt fællessti med betegnelsen "Hærvejen" går igennem området. Måske har Vejle Kommune som opdragsgiver ikke været klar i spyttet ved tildelingen af opgaven til landskabsarkitekten Kristine Jensen, der tilsyneladende kun har fokus på æstetik og ikke funktion.

Det er vigtigt at få kommunikeret kravene til en revision af planen. Derfor følger her en skabelon til en skrivelse til projektmageren:

 ”Til Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue!

Vi har med interesse modtaget Deres projektforslag til færdiggørelse af monumentområdet i Jelling. Det indeholder mange positive tiltag, men desværre er der på ingen måde taget højde for afviklingen af fodgænger- og cykeltrafikken igennem dette centrale område af Jelling. To trafikstier, øst-vest gennem byen, og nord-syd mellem Jelling og Hygum, forløber igennem området, hvor der tidvis færdes op til 1000 besøgende i Kongernes Jelling om dagen. Disse besøgende har krav på at færdes i fred for trafikken af cykler og små knallerter, hvorfor stierne nødvendigvis må udføres som delte og allerhelst separate stier. Det kan uden tvivl gøres elegant med hvide fliser til kantning af gangstierne, hvorved også færdselsretningen tydeliggøres. I særdeles er det uønsket at forsøge at tvinge cyklisterne væk fra den tidligere Gormsgade, idet de erfaringsmæssigt vil vælge det faste underlag. Meget af den lokale cykeltrafik vil derudover unødigt skulle krydse vejen to gange.

Med hensyn til belægning kommer vi hvert år, når DGI’s Hærvejsløbet passerer igennem Jelling, i den situation, at det løse underlag af Slotsgrus, som er uegnet til smalle cykeldæk, skal dækkes af røde plastmåtter. Denne tilbagevendende molbohistorie udstiller på pinagtig vis diskrepansen mellem kommunens erklærede mål om at være cyklistvenlig og de faktiske forhold. Derfor er en fast belægning, som også racercykler kan færdes på uden forhøjet punkteringsrisiko, et klart krav til det reviderede projekt, som vi og lokale repræsentanter fra Jelling glæder sig til at få fremlagt og diskutere.

Med venlig hilsen

Xxxxx Xxxxxxx

Teknik & Miljø, Vejle Kommune”

Comments

Commenting is not possible because this project is currently not active.
Total likes: 2, total dislikes: 0
. You can no longer react to ideas in Cykelforhold i Vejle. You can no longer react to ideas in Cykelforhold i Vejle

Share

Posted by

Current status

viewed