Grundet Lokalråd
From "Lokalråd årsrapport 2019"
Go to the project

Navne på Grundet Lokalråds medlemmer:
Kontaktperson og Formand: Birger Lilja Kristoffersen, Grundet Bakke 18, 7100 Vejle
Mobil 21979752 Mail: Birger.lilja.kristoffersen@gmail.com / Formand@grundet-lokalraad.dk
Næstformand: Henrik Stjernholm henrikstjernholm1@gmail.com
Kasserer: Freddy Chr. Olesen fco@grundet.dk
Sekretær: Birgit Petersen, birgit1@kntoten.dk
Erik W Nielsen wallenstein@live.dk
Kenneth Korshøj kennethraabjerg@gmail.com
Lars Egeskov Jespersen, lej@codexlaw.dk
Yderligere kontaktoplysninger kan ses på lokalrådets hjemmeside www.grundet-lokalraad.dk
Det har Grundet Lokalråd arbejdet med i 2019
Det første store projekt som lokalrådet kastede sig over, umiddelbart efter dets etablering i 2018, var en idé om at gøre de grønne områder mellem de enkelte grundejerforeninger bedre egnede for mennesker dyr og planter – ”En grøn vision for Grundet”. Lokalrådet vandt i 2019 konkurrencen om ”den store idé” og modtog 500.000 kr til at starte projektet for. I 2019 blev foreningen Vild med Vilje tilknyttet projektet og de udarbejdede i samråd med lokalrådet ”En grøn vision for Grundet”. Som et led i processen blev der også i 2018 afholdt et borgermøde i Nørremarkshallen og nedsat en følgegruppe som fulgte projektet videre. I september forelå den endelige plan således at implementeringen kan starte i 2020. Som en udløber af den grønne vision har 5-6 personer fra lokalområdet deltaget i det kursus/mødeforløb omkring projektudvikling som Tyge Mortensen har stået for.
Endvidere har lokalrådet været i dialog med Kommunen omkring færdiggørelsen af stisystemet i området. I den forbindelse blev der opnået enighed om at opstille tre borde-bænkesæt langs den befæstet sti langs skovbrynet ved Grundet Skov. Disse borde-bænke dannede udgangspunkt for en nytårskur, hvor beboerne blev inviteret på et glas champagne og kransekage.
Lokalrådet har også flere gange i løbet af 2019 været inddraget som part i det kommunale projekt om at opgradere Nørremarkshallen og dets omgivelser. Lokalrådet og beboerne i området mangler et mødested -et samlingspunkt - og her ser vi Nørremarkshallen som et naturligt sted. Der er i samarbejde med arkitektfirmaet Labland udarbejdet en ansøgning om fondsstøtte til projektet.
Lokalrådet har også løbende fulgt med i og debatteret planlægningen i naboområdet Grundet Skovby. Borgerne og lokalrådet er bekymrede for mulige planer om at føre biltrafik fra det nye byudviklingsområde Grundet Skovby ned igennem Grundet Tværvej/Grundet Bygade. Lokalrådet har gennem hele 2019 forsøgt at komme i dialog med Forvalningen for Teknik og Miljø samt politikerne i byrådet om planerne. Foreløbigt er det resulteret i at der afholdes et møde mellem Grundet Lokalråd og borgmesteren og udvalgsormanden først i 2020.
Lokalrådet har sidst i 2019 rejst en sag om trafiksikkerheden på Lille Grundet Hulvej. Med udbygningen af Grundet området og den fremtidige udvikling af Grundet Skovby er konflikten mellem cyklister og biler omkring parkeringsanlæggene ved ”sygehusvaskeriet” blevet påtrængende.
Det forventer vi at arbejde med i 2020
Hovedprojektet for 2020 bliver implementeringen af ”En grøn vision for Grundet”. I starten af 2020 er 1. fase af projektet sendt ud i udbud og det forventes at arbejdet kan udføres inden sommerferien. Derefter er det op til de enkelte grundejerforeninger i samarbejde med Lokalrådet at skaffe finasiering til projektets næste faser. Det er således Lokalrådets forventning at dette projekt vil stå på mange år ud i fremtiden.
Som en udløber af den grønne vision er der nedsat en aktivitetsgruppe (dannet ifm Tyge Mortensens møder) der vil forsøge at stable nogle aktiviteter på benene i området, som kan være med til at give beboerne et større fællesskab i området. Foreløbigt er der skitseret et arrangement om områdets historie fra istid til nutid samt et arrangement ud i det grønne med naturvejsleder/ornitolog.
Lokalrådet vil også følge op på de problemstillinger der i 2019 blev identificeret, som for eksempel: trafikforholdene (hastighed, gennemkørsel mm), de rekreative stier (Stien langs Skovbrynet/bænke-borde mm), konflikten mellem cyklister og biler på Lille Grundet Hulvej samt Nørremarkshallens funktion som samlingspunkt i området.
Endelig har Grundejerforeningen Lille Grundet for 2020 søgt om optagelse i Grundet Lokalråd. Denne optagelse søges gennemført i første kvartal 2020.
Det er også hensigten i 2020 at afholde mindst ét beboermøde for Grundet områdets beboere og derigennem øge kontakten mellem beboerne og mellem beboerne og Lokalrådet.
