Holtum Lokalråd
From "Years end report local associations 2023/2024 - Copy - Copy"
Go to the project
- Årsberetning 2025
Bestyrelsen består af følgende: Lene Eva Christensen, formand, Caroline Xenia Brorsen, kassserer, Preben Kristensen, næstformand, Gitte Brorsen, menigt medlem, Charlotte Dahl Ladegaard, menigt medlem, Ann Katrin Müller, suppelant.
Revisor: Bettina Kristensen
Revisorsuppelant: Bo A Christensen.
Holtum Lokalråd har eksisteret siden 2020.
Årets gang:
Forårsrengøring Holtumleren i april med fælles morgenmad og så blev der ellers arbejdet flittigt med rive, hakker, skovl og andre reskaber – inklusive hænderne. Vi sluttede af med en arbejdsfrokost.
Fortsættelse med græsslåningslavet, som i år fik en flaske rødvin som tak for deres indsats. Det er Carsten, Casper, René, Bo og Bjørn. Vi håber, de vil fortsætte deres gode arbejde denne sommer, men vi mangler en mand, nu når Bo og jeg flytter.
4. maj: Fejring af Danmarks Befrielsesdag med lys, fælles kaffe og et par sange.
Sankt Hans blev som sædvanligt afholdt, men dog uden at tænde bålet, da blæsten var for voldsom
En enkelt fællespsining blev det til i juli måned, hvor Lokalrådet gav mad og drikke.
Året Holtumfest, hvortil vi havde fået et tilskud på 10.000 kr fra Strakspuljen i Vejle Kommune måtte vi desværre aflyse på grund af for få tilmeldte. En af årsagerne skyldes, at vi måtte rykke rundt på datoen,,, det sker ikke igen og dette års Holtumfest er fastlagt til 20. juni. Det er allerede annonceret på FB og jeg håber på, at vi denne gang er i stand til at mødes og holde en hyggelig fest. Stedet er som vanligt Holtumvej 35 hos Grete og Carsten, som dermed endnu en gang lægger maskinhus til. Tak til jer…
I juli måned havde vi besøg af 2 biologer fra Vejle Kommune, som skulle tilse området, hvorpå Holtumleren ligger. Vi har desværre aldrig søgt om byggetilladelse og ved en gennemgang af området i forbindelse med en ansøgning om shelter og muldtoilet, opstod problemet.
Holtumleren ligger på paragraf 3 jord, hvilket betyder, at området ikke må bebygges eller opdyrkes.
Ved gennemgangen af biologerne viste der sig heldigvis ingen specielle, beskyttede dyr eller planter, som kunne betyde yderligere problemer.
Vejle Kommune har gentagne gange sagt, at det nok skal løse sig og at vi på ingen måde er ´skyldige´ og derfor skal rive Holtumleren ned. Vi afventer derfor fortsat en endelig godkendelse, men jeg er sikker på, det nok skal ende godt!
Efteråret store projekt var maling af Holtumlerens træværk, borde og bænke samt legehus og her var der masser af frivillige hænder.
Vi startede en eftermiddag og måtte holde, da malingen ikke slog til. Der blev hentet pizza og Carsten og Grete lagde hus til en fællespisning.
Lørdagen efter fortsatte dele af malerholdet og sluttelig en eftermiddag senere på ugen var alt malet.
En stor tak skal lyde til de deltagende, men specielt til René, som var meget aktiv i også at købe billig maling via arbejdet og til Michell, Thomas og Bo som klarede det sidste.
Nu er der et stykke tid til næste malerweekend.
Juletræet blev tændt 1. søndag i advent og stod fint og lyste op i hele december måned.
Jeg vil gerne takke bestyrelsen for et godt samarbejde og ønske held og lykke til den nye bestyrelse og formand det kommende år og forhåbentligt i årene fremover.
Det har været sjovt og givende at være formand for Lokalrådet, men da vi nu flytter, må andre tage over.
Tak til dirigenten for veludført arbejde.
2.Planer / forventninger til 2026.
11. marts: Generalforsamling hos Caroline Brorsen, Holtumvej 37, 7100 Vejle
Maj: Oprydningsdag på Holtumleren
Opsætning af skur til muldtoilet
4. maj: Fejring af Danmarks Befrielsesdag med lys, fælles kaffe og et par sange
Juni: Opsætning af muldtoilet
20. juni: Holtum Festen
23. juni: Sankt Hans med fælles spisning og bål
Juni-september: Afholdelse af fællesspisninger
29. november: Fejring af 1. søndag i advent med tænding af juletræ, gløgg, varm kakao og æbleskiver
