Manglende gennemtænkning af rute 9
From "Gentænkning af den kollektive trafik"
Go to the project
Omlægning af rute 9 vil betyde en kæmpe forringelse af den kollektive trafik i Mølholm og Vinding, hvilket vil påvirke områderne negativt. Vi kæmper i de to områder med mega tæt trafik ned i byen og internt i de to områder, hvilket giver lange køer, øget forurening i nærmiljøet og megen spildtid for samfundet. Ved at lave ændringer på rute 9 vil det øge privatbilismen, da det bliver for besværligt at tage bussen, da der bliver langt til et stoppested.
Dernæst giver det også udfordringer for to gruppe de ældre og de unge. Ved omlægning fjerner man bussen fra Rosengården og området ved Carl Nielsens vej, hvilketbetyder at ældre mennesker få meget langt at gå for at besøge plejecenteret.
Den anden gruppe er de unge der gerne skulle lære en god kultur/vane med kollektiv trafik før de selv kan få bil og andre transport muligheder. De vil ikke cykle eller gå så langt som der er behov for i dette forslag og vil derfor få forældre til at kører dem eller finde alternativ måde at komme frem på.
Mit forslag er at den ny rute ændres så den kører gennem Mølholm, den anden vej rundt om Vindinggård Ringvej så den når alle de nye stoppesteder og så tilbage på den nye rute ved Blåbærvej. Indtil den skal af Søndalen til Carl Nielsens vej videre lige ud til den lander på den nye rute igen på Vindingvej.
Retur ruten kan så diskuteres om det skal være den samme eller den skal forkortes. Det må nogle eksperter i optimering af ruter kunne finde ud af. Vigtigst for mig er den kommer forbi de forskellige steder en gang på en rundtur.
Jeg kender ikke så meget til de andre ruter, men mener samme grundprincip bør overvejes, da vores kommune og specielt Vejle by er i en rivende vækst, som ikke bør begrænses af den kollektive trafik.
Med venlig hilsen
Søren Rotbøll
