Skip to main content
Vejle Municipality Home

Ødsted Jerlev Lokalråd

From "Years end report lokalråd 2022/2023"

Go to the project

Efter godkendelse af beretning og regnskab, var der en god dialog og udveksling af ideer til velkomst af de mange nye tilflyttere, der i disse år slår sig ned i lokalområdet. Hvordan sikres tilstrækkelige pasningstilbud og skolepladser? Og ikke mindst hvordan introduceres de mange nye naboer til lokalområdets mange tilbud? Der var mange gode forslag, som Lokalrådet nu vil inddrage i arbejdet for 2023.

Lokalrådet fik endvidere et nyt medlem og to nye suppleanter. De nye ansigter er Lisbeth Gaardhøj, Irma Dahl og Anja Christiansen. Derudover var der genvalg til Søren Petersen, Else Dahl og Lene Kristensen. Generalforsamlingen var samtidig mulighed for at sige tak til det mangeårige medlem af Lokalrådet Villy Jensen, der ikke genopstillede til Lokalrådet.    

Efter selve generalforsamlingen fortalte Rasmus Lund fra Ødsted Festival levende om den rejse, den lille lokale musikfestival har været på siden etableringen i 2020. Hvordan det startede på en bar mark under COVID-19 pandemien til nu at være mere etableret. Om samarbejdet med Jelling Festivalen og om hvordan alle gæster på festivalen også deltager i festivalens praktiske arbejde. Et godt lokalt initiativ, der blev belønnet med mange rosende ord, klapsalver og 5.000 kr. fra Lokalrådet.

Comments

Please to comment.

Share