Pendlerplads for eldelebiler ved motortrafikvejen
From "Ladestandere til elbiler"
Go to the project
Placeringen er tilfældig på kortet, så det kunne være på Gauerslund Kirkes parkeringsplads (hvis de ønsker det), køb af landbrugsjord ved motortrafikvejen eller måske beton-bæstet på Industrivej som fælles parkeringsbygning for biler, så der spares plads i byrummet. Eldelebiler kunne blive en ny forretning og service og serviceaftale med coop (OK), en lokal mekaniker og/eller vaskehallen.
Er formålet med flere ladestandere at CO2-bespare? Hvis det handler om bæredygtig byudvikling, herunder mindre trængsel, så kræver det realistiske alternativer til individuel bilisme. Altså en god blanding af muligheder, der kan få hverdagen til at hænge sammen.
Et netværk af dele-citybiler, eldelebiler - og cykler i kommunen, men det er måske mere spiseligt for udbydere, hvis Trekantområdet er et samlet marked? Kan det være levedygtigt med et samarbejde i Trekantområdets kommuner om delebiler, nye kollektive løsninger (BRT-baner, letbane, hvad der nu giver mening), samkørsel, (el)cykelkultur osv, som måske kan aflaste behovet for bil nr 2 og 3?
Da Trekantområdet samlet set svarer til DK's næststørste by(halv million indbyggere), så har området en størrelse, hvor det giver mening at etablere flere forbindelser på tværs. Og turister vil især kunne besøge området som en storby, hvis der er kollektive forbindelser, der svarer til andre større byer. Oplevelsesøkonomien er i hvert fald vel-repræsenteret på tværs af kommunerne, og endda en international lufthavn.
