Skip to main content

Your cookie preferences - Vejle Municipality

Accepting cookies helps us improve this platform. Read our cookie policy.

Vejle Municipality Home
  • Home
  • About
  • FAQ

Torben Lind

Member since 1 April 2020

All input submitted by this participant

Trending ideas have loaded.

Fællesforeningen for Nørup-området

Torben Lind•1 year ago Årsberetning 2024 for Fællesforeningen for Nørup-området.I bestyrelsen for Fællesforeningen for Nørup-området forsøger at holde et konstant flow i mødeaktiviteten. Ud over bestyrelsesmøderne der afholdes med ca. en måneds mellemrum, holdes der også møde med forskellige interessenter, så som diverse lokale foreninger, ULN og Vejle Kommune.Igangværende og gennemførte aktiviteterDe projekter vi har arbejdet med i det forløbne år er:Branddammen ved Nørup KirkeVejle Kommune ryddede i 2022 bevoksningen omkring branddammen ved Nørup kirke så denne igen blev synlig og dermed et bidrag til diversiteten i bybilledet.Fællesforeningen har i 2024 stået for fjernelse af en godt 1 meter bred jordbræmme foran hegnet langs branddammen. Dette har gjort at området nu præsenterer sig som væsentlig pænere.Der er taget kontakt til Vej & Park mht. retablering af beskadiget asfalten langs branddammens hegn, som kom til syne efter fjernelse af jordbræmmen. I samme forbindelse er vi i dialog om, at der afmærkes et lille hjørne af parkeringspladsen, som så skulle anvendes til at skabe et lille rekreativt område med bordebænkesæt. Et lille mødested for områdets beboere, men også noget der vil kunne komme turister og vandrere på Kong Rans Togt til gode. BosætningArbejdet med en mere kontinuerlig byggemodning af nye udstykninger i lokalområdet pågår ufortrødent, selv om det er en udfordring at opnå dette i offentlig regi, endsige finde private aktører der er villige til at påtage sig opgaven.Der er på nuværende tidspunkt kun to grunde til salg i området. De er beliggende på De Lichtenbergsvej på grunden for den tidligere foderstofhandel, Nørup Mølle.Foreningen er i stadig dialog med kommunen om dette. Byporte på BillundvejDer er i perioden arbejdet med Vej & Park omkring beplantningen ved byportene på Billundvej. Det er aftalt at der omkring egetræerne ved byport øst skal plantes bøgepur, så man undgår at kummerne omkring disse gror til med ukrudt. Bysyn 2024Foreningen har haft er godt samarbejdet med ULN og Vejle Kommune omkring årets Bysyn.Der er sendt et grundigt gennemarbejdet oplæg til kommunen med information og forslag til forskellige forbedringer i området. Forslag lige fra asfaltering af misligholdte villaveje til sikring af skoleveje for Firehøjeskolens elever. Børn & ungeDer er gennem den nystartede ungdomsklub i Firehøjeområdet søgt at få gang i forskellige aktiviteter. Dette for at inddrage børn og unge i det lokale foreningsarbejde, så de får følelsen af at det betaler sig at arbejde for bedre forhold for sig selv og vennerne, samt at der er nogen blandt de voksne der er villige til at hjælpe når de tager initiativ og vil være med. Gennemførte aktiviteterI samarbejdet med ULN har der af flere omgang været tilløb til gennemførelsen af Projekt Landsbyvision. Det store arbejde med varmeforsynings-projektet der var i gang fra 2022 til primo 2024 gjorde, at dette måtte udsættes et par gange.Det lykkedes at så endeligt at få igangsat projektet i efteråret 2024 og startede Landsbyvisionen op med en workshop i slutningen af januar 2025, hvor næsten 200 top engagerede beboere mødte frem. Vi afventer nu resultaterne af afstemningen fra ULN sammen de videre bearbejde data der blev indsamlet ved mødet. Planer / forventninger 2025Hovedtemaet for Fællesforeningens arbejde i den kommende periode er Børn & unge, fordelt på områderne skole, skolevej og ungdomsklub.Ud over hovedtemaet bliver der til stadighed arbejdet bosætning og forskønnelse af byrummet. Med venlig hilsen.Bestyrelsen for Fællesforeningen for Nørup-områdetTorben Lind (Formand)          Henrik Søgård (Næstformand)                        Jens Skov Jørgensen (Kasserer) Gitte StounbergJørn Møldrup                                           Jan Villadsen

Fællesforeningen for Nørup-området

Torben Lind•6 years ago Årsrapport for Fællesforeningen for Nørup-området. Fællesforeningen for Nørup-området er igen ved at have fundet sine ben.Siden tidligere formand Erik Hansens pludselige død i 2018 har foreningens aktiviteter på det nærmeste været stillestående.I december 2019 lykkedes det at afholde ekstraordinær generalforsamling i foreningen, hvor der konstitueredes et formands-skab bestående af Torben Lind (formand), Torsten Rasmussen (næstformand) og Jens Skov Jørgensen (Kasserer).Foreningen består i øvrigt af samtlige grundejerforeninger i Nørup og Ny Nørup, samt St. Lihme Beboerforening.Bestyrelsens første fokus har været at revitalisere foreningen, få overblikket over foreningens potentiale og genetablere forbindelsen til ULN og Vejle Kommune.Med hensyn til aktiviteter er det besluttet at tage udgangspunkt i en prioriteret liste, udarbejde efter et borgermøde i 2018, arrangeret af Erik Hansen (Tema: ”Opdatering af Landsby-program for Nørup, Ny Nørup og St. Lihme”). Fokuspunkterne for den kommende periode er som følger:Bosætning.Vi ønsker at fastholde og fremtidssikre landsbyens by-funktioner og aktiviteter i form af børnehave, skole, handels- og foreningsliv. Dette ved, med en varieret boligmasse i form af mindre ”opstarts-/seniorboliger”, sammen med et varieret udvalg af énfamiliehuse, at være attraktive for børnefamilier og unge par.Der er en del af de midaldrende og ældre beboere der udtrykker ønske om at ville blive boende i området, men de er låst fast, da den boform de efterspørger (lav-tæt) ikke er tilgængelig.For at imødegå dette og skabe et ”bymiljø i byen” bestående af omtale ”opstarts-/seniorboliger”, forsøger vi p.t. at finde interessenter der kan byde ind på et område ved Lindeparken bag Nørup Planteskole (lokalplan 1146).Da der her endnu ikke er etableret adgangsveje endsige byggemodnet, er denne opgave temmelig arbejdstung.Har Vejle Kommune muligheder for at vise imødekommenhed eller komme med indspark i den henseende?Fartregulering i St. Lihme.Der er på Tørskindvej, fra Egtvedsiden problemer med at bilister kører ind i landsbyen med meget stor fart. Forskellige tiltag er forsøgt desangående og der søges fortsat at finde en løsning på dette.Forskønnelse af byrummet.Specielt omkring Billundvej igennem Ny Nørup. Der arbejdes p.t. på forslag til byporte på netop denne vej, da vi ønsker en bedre markering af indkørslerne til byen, ligesom dette ligeledes gerne skulle højne første håndsindtrykket for turister og besøgende.Derudover er asfalten og vejafmærkningen meget slidt og efterlader forbipasserende med indtryk af forfald. Vi har forespørgsel inde hos Vej & Park, vedrørende hvornår der planlægges at forny belægningen mellem byskiltene. Sidst der blev gjort noget i den henseende, fik strækningen en belægning af tjære med et lag skærver. En forbedring der tilsyneladende kun har en meget begrænset levetid.Ovenstående er som nævnt betragtninger og aktiviteter der er genoptaget og videre bearbejdet siden etableringen af det nye formandskab ultimo 2019.Før december 2019 er der på frivillig basis foretaget vedligehold og forbedringer af Byparken i Ny Nørup, ligesom der i samme er etableret mindetavle og flaglund for hovedmanden bag denne; Erik Hansen.Med venlig hilsen.Torben Lind (Formand)Torsten Rasmussen (Næstformand)Jens Skov Jørgensen (Kasserer)

Fællesforeningen for Nørup-området

Torben Lind•2 years ago Årsberetning 2023/2024 for Fællesforeningen for Nørup-området.I bestyrelsen for Fællesforeningen for Nørup-området har vi fået etableret et god flow i møder og samarbejdet med de forskellige interessenter. Der afholdes bestyrelsesmøde ca. 1 gang om måneden, hvor der er følges op på de igangværende aktiviteter. Derudover har vi holdt møder med ULN og borgmesteren.Igangværende projekterDe projekter vi har arbejdet med i det forløbne år er:Varmeforsyning i Nørup-områdetVed generalforsamlingen 2022 blev der bedt om, at bestyrelsen undersøgte mulighederne for etablering af en alternativ varmeforsyning for området. Dette arbejde har taget en del ressourcer og energi ud af foreningens øvrige projekter. Der er blevet arbejdet på en varmeforsyning i Nørup-området (Ny-Nørup og Nørup). Mange møder, er blevet holdt ifm. dette. Bl.a. har vi haft krisemøde m. St. Lihme, da der ikke var grundlag og økonomi i at føre en varmeledning til landsbyen. Der er etableret et varmeselskab, Nørup-områdets nærvarme A.M.B.A. for være i stand til at kunne søge midler til finansieringen og der er undersøgt løsninger med eventuel tilslutning hos TVIS og Bredsten/Balle varmeværk. Dette har dog ikke været rentabelt. På dette tidspunkt er foreningen i gang med en præcis afdækning af det aktuelle varmeareal.Branddammen ved Nørup KirkeVejle Kommune ryddede i 2022 bevoksningen omkring branddammen ved Nørup kirke. Vi står nu overfor det videre arbejde med forskønnelse af området.Det handler om etablering af et lille rekreativt område med bordbænkesæt. Noget der også vil kunne komme vandrere på Kong Rans Togt til gode.BosætningVi har i længere tid arbejdet på en mere kontinuerlig byggemodning af nye udstykninger i vores lokalområde. Der er kun enkelte grunde til salg i området. Planlægningen af et besøg af borgmesteren for Vejle Kommune er under opsejling i Q2, hvor dette skal diskuteres.Gennemførte aktiviteterByporte på BillundvejVed de nyetablerede byporte på Billundvej i Ny Nørup blev der i december forsøgt med pyntning til jul, i form af juletræer med lys.Bysyn 2024Foreningen har været i god dialog med ULN og Vejle Kommune mht. årets Bysyn. Et grundigt gennemarbejdet oplæg er sendt til kommunen som information og forslag til forbedringer.Planer / forventninger 2024Samarbejde med Vejle kommune (ULN)I vores samarbejde med ULN har vi af flere omgang haft tilløb til gennemførelsen af Projekt Landsbyvision. Det store arbejde med varmeforsynings-projektet har dog gjort, at dette har måtte udsættes et par gange. Vi er nu kommet så lang mht. varmeprojektet, at vi godt tør satse på at gennemføre Landsbyvisionen i efteråret 2024.Med venlig hilsen.Bestyrelsen for Fællesforeningen for Nørup-områdetTorbenLind (Formand) Torsten Rasmussen (Næstformand)Jens Skov Jørgensen (Kasserer)Gitte StounbergHenrik SøgårdJørn MøldrupJan Villadsen

Fællesforeningen for Nørup-området

Torben Lind•3 years ago Årsberetning 2022/2023 for Fællesforeningen for Nørup-området.Vi har i bestyrelsen for Fællesforeningen for Nørup-området haft et god flow mht. møder og kontakter til vores forskellige interessenter.Der er blevet afholdt bestyrelsesmøde ca. 1 gang om måneden, hvor der er blevet fulgt op på de igangværende projekter. Derudover har vi holdt møder med ULN og borgmesteren.…og så har vi selvfølgelig deltaget i ULN´s årsmøde for lokalråd i Vingsted. Igangværende projekterDe projekter vi har arbejdet med i det forløbne år er:Varmeforsyning i Nørup-områdetDer er siden Generalforsamlingen 2022 blevet brugt en hel del af bestyrelsens energi på at få etableret grundlaget for en centraliseret varmeforsyning i Nørup-området (Ny-Nørup, St. Lihme og Nørup). Mange møder, ud over det jeg allerede har nævnt, er blevet holdt ifm. dette.Der blev sidst på året 2022 etableret et varmeselskab, Nørup-områdets nærvarme A.M.B.A. for være i stand til at kunne søge midler til finansieringen.Der arbejdes nu på 3 scenarier med hensyn til varmeforsyningen:1.     Etablering af eget varmeværk baseret på store luft til vand varmepumper.2.     Etablering af forsyningsledning fra Bredsten/Balle varmeværket3.     Direkte tilslutning til TVIS fjernvarmenettet Branddammen ved Nørup Kirke:Fællesforeningen samarbejder med Nørup-Randbøl menighedsråd og Vejle Kommune omkring at få ryddet bevoksningen omkring branddammen ved Nørup kirke.Dette er nu gjort og vi står overfor det videre arbejde med forskønnelse af området.Her snakker vi om etablering af et lille rekreativt område med bordbænkesæt. Noget der også vil kunne komme vandrere på Kong Rans Togt til gode.Bosætning:Vi har i længere tid arbejdet på at få en plan for nye udstykninger i vores lokalområde.Af det sidst udstykkede areal i vores lokalområde, Lindeparken er der kun en ledig grund tilbage.I januar måned havde vi besøg af borgmesteren for Vejle Kommune for at diskutere dette og vi er stadig i dialog med politikerne, men har til dato intet nyt på området. Firehøjeskolen:Fællesforeningen har haft møde med den nye skoleleder på Firehøjeskolen, Mette Mostrup Nymand, og skolebestyrelsesformand Mads Thomsen hvor vi har fået klarlagt samarbejdsområder af fælles interesse som f.eks. bosætning og tiltrækning af børnefamilier, den gode historie om det fælles lokalområde og et ”B/U Lokalråd”. Vi glæder os over samarbejdet.Gennemførte aktiviteterByporte på Billundvej:Der er nu blevet etableret byportene med fartdæmpende foranstaltninger på Billundvej i Ny Nørup. Vi har arbejdet på dette med Vejle kommune siden 2019 hvor politikerne var på besøg for at bese forholdene i området.Vi håber nu på at kunne få gang i næste etape, som så måske kunne kaldes ”Projekt fra hovedvej til hovedgade”. Diverse asfaltering:Et andet udkomme af politikernes besøg i 2019 var at vi kunne få asfalteret Billundvej mellem byskiltene, så vi kunne få dækket det patchwork der tidligere kendetegnede hovedgaden.Skønt der er flere steder der kunne trænge til et lag asfalt, f.eks. Vesterløkke, så er udmeldingen fra Vej & Park, at der ikke vil blive planlagt noget før arbejdet med etablering af nærvarme er afsluttet.Kommende aktiviteter og ambitionerSamarbejde med Vejle kommune (ULN):Vores samarbejde med ULN har ført til, at vi er blevet visiteret til gennemførelse af Projekt Landsbyvision.Det handler om at der i samarbejde med kommunen vil blive afholdt en workshop for alle borgere, hvor vi skal diskutere og planlægge visioner for vores fælles lokalområde.Vi begynder planlægningen af workshop og projektet som helhed i august måned og det forventes at løbe af stablen i efteråret 2023. Markedsføring af lokalområdet: Alt det tidligere nævnte mht. f.eks. asfaltering, byporte og rekreativt område ved branddammen i Nørup har et større formål, nemlig at give et godt førstehåndsindtryk når besøgende og potentielle tilflyttere kommer til området.Derfor ønsker vi også at igangsætte undersøgelser af hvilke muligheder vi har for at markedsføre lokalområdet bedre.Dette som led i fremmelse af bosætningen, men også for generelt at placere vores område på verdenskortet. Med venlig hilsen.Bestyrelsen for Fællesforeningen for Nørup-områdetTorben Lind (Formand)         Torsten Rasmussen (Næstformand)               Jens Skov Jørgensen (Kasserer)Malene Kollerup             Henrik PerssonHenrik Søgaard Jan Villadsen

Fællesforeningen for Nørup-området

Torben Lind•4 years ago Årsberetning 2022Det kan med glæde meddeles, at bestyrelsen ved generalforsamlingen i september 2021, blev udvidet fra 3 til 8 medlemmer. Dette har allerede gjort, at kontinuiteten i arbejdet med bestyrelsens opgaver er forbedret væsentligt.Den nye bestyrelses fokus har været at sortere og prioritere i de mange opgaver som gennem de seneste år har vist sig i foreningens arbejde.De overordnede punkter der er valgt at fokusere på, er følgende:1.      Forskønnelse af byrummetBillundvej igennem Ny Nørup er ved udgangen af 2021 blevet asfalteret, samt p-plads ved Nørup kirke. Begge foranlediget af Fællesforeningen. Der er samarbejde i gang med kommunen omkring asfaltering af Vesterløkke i Ny Nørup, samt reparation af diverse fortove.Etablering af byporte på Billundvej ved hhv. Daglibrugsen og Planteskolen er stillet i udsigt til gennemførelse i 2022.Ligeledes er der arbejde i gang omkring flagporte ved indfaldsvejene, samt anden velkomstdekorering ved områdets byskilte.2.      TrafiksikkerhedDer er på Tørskindvej, fra Egtvedsiden problemer med at bilister kører ind i St. Lihme med meget stor fart. Der samarbejdes nu med kommunen for at finde en løsning. I Ny Nørup er der i forbindelse med den nye asfalt lavet rød afmærkning ved det farlige vejkryds midt i byen.Her kan igen nævnes etablering af byporte på Billundvej, der helst skulle resultere i nedsættelse af hastigheden gennem byen.3.       MarkedsføringMed ønsket om at fastholde og fremtidssikre landsbyens by-funktioner og aktiviteter i form af børnehave, skole, handels- og foreningsliv, er der blevet arbejdet på salg og udstykning af 15 grunde på et areal på Lindeparken tæt på Nørup Planteskole (Lokalplan 1146).Grundene er nu udstykket og der er til dato rejst 4 ud af 6 dobbelthuse som alle er udlejet og folk på venteliste til de sidste.I samme udstykning er 5 af 8 villagrunde er solgt og husbyggeri påbegyndt.Fællesforeningen står nu overfor at videreføre arbejdet i forhold til yderligere udstykninger i området.PR arbejdet har stået stille i Q1-2022 men bliver nu genoptaget i forbindelse med projekt Landsbyvision, som initieres i maj.Bestyrelsen er yderligere repræsenteret i bestyrelsen for Den selvejende Institution Nørup Sognegård (Bestyrelse etableret 2019). Nørup Sognegård har siden overtagelsen undergået en gennemgribende renovering, senest udvidet med en værelsesfløj med konferencerum og lounge på første sal. Der arbejdes p.t. på midler til ombygning af en del af kælderen, som ventes at kunne anvendes til klub for områdets unge. Kælderen er nu delvist lejet ud til Firehøje Idrætsforenings E-Sport afdeling.2.Planer & aktiviteter Det forventes at der fortsat skal arbejdes med de tre overordnede fokuspunkter (se ovenfor). Afledte temaer bliver som følger:-         Fortsætte udviklingsarbejdet bycentrum i Ny Nørup (projekt Nørup A-Z).-         Udvikling af samarbejdet med lokalrådene i Vandel og Randbøldal, samt Firehøje Erhvervsforening. -          bosætning, markedsføring og fastholdelse af omtalte by-funktioner i lokalområdet.-         Forbedring af skolevejen mellem Ny Nørup og Vandel. Dette kan også blive til gavn for de turister der skal besøger Kong Ran vandreruten. Specielt på strækningen mellem Ny Nørup og Hærvejen.-         Etablering af udvalg til varetagelse af videre aktiviteter omkring forskønnelse af byrummet.-         Borgermøde i sensommeren 2022 i forbindelsen med projekt Landsbyvision.Der vil i den forbindelse søges at engagere repræsentanter fra de øvrige mindre landsbyer i Nørup sogn.

Årsrapport 2020 - Fællesforeningen for Nørup-området

Torben Lind•5 years ago Fællesforeningen for Nørup-området arbejder for forbedring af forholdene i Nørup, Ny Nørup og St. Lihme. På længere sigt håbes at kunne inddrage repræsentanter for byernes opland i hele Nørup sogn. Forbedringerne omhandler bl.a. øget bosætning i området, samt forskønnelse af byrummene og fastholdelse af diverse by-funktioner.
  • Terms and conditions
  • Privacy policy
  • Cookie policy
  • Accessibility statement
  • Site Map
Powered byGo Vocal formerly CitizenLab