Skip to main content

Your cookie preferences - Vejle Municipality

Accepting cookies helps us improve this platform. Read our cookie policy.

Vejle Municipality Home
  • Home
  • About
  • FAQ

Kirsten Jensen

Member since 4 September 2020

All input submitted by this participant

Trending ideas have loaded.

Egtved Idræts- og Multicenter - en port til Egtved (Delfinansiering)

Kirsten Jensen•1 year ago Centeret fungerer i praksis som en af flere porte til Egtved. Det er for de lokale samt besøgende udefra et “reason to go” i forbindelse med kulturelle arrangementer i hallen, sommerfestival, idrætsarrangementer, besøg i svømmehallen, hente og bringe børn i SFO m.m.Målet er, at man efter et besøg i Egtved Idræts- og Multicenter har fået lidt viden om Egtvedpigens verden med sig hjem i form af en fortælling om bronzealderen sat ind i en nutidig kontekst og funktion.I bronzealderen har der været et stort fokus på kroppen. Fra den nordiske bronzealder kender vi mange billeder og små figurer, der udfører akrobatiske øvelser og figurer. Vi ser figurer med snoreskørt stå i bro og springe flik-flak over både. Det må have været vigtigt for dem, der skulle udføre bronzealderens ritualer, at de var smidige, adrætte og atletiske.Med inspiration fra bronzealderens helleristninger og figuriner udsmykkes hallens facade, og der skabes en skulptur med faciliteter til et “mødested foran hallen”.Vi søger om hjælp til at kvalificere og konkretisere vores ideer samt efterfølgende hjælp til realisering. Vi forestiller os et siddemøbel kombineret med en stor figurine. Måske er det samtidig et legeelement.

Egtved Walk and Talk

Kirsten Jensen•1 year ago Vi vil arrangere en vandretur på 16 km – eventuelt med mulighed for en kortere rute – for alle interesserede børn, unge, voksne og hunde i snor. Turen skal starte ved Roberthus, hvor der skal være stor oppustelig eventportal med skriften ”Porten til ådalen”, som er både start og mål. På ruten skal der være 3 – 5 pitstops, hvor man f.eks. kan få et stykke EgtvedPigens brød med EgtvedPigens ost på, kan smage EgtvedPigens øl, deltage i en konkurrence om Egtved og danse en EgtvedPigedans. Turen skal følge den nye stirute rundt om Egtved og gerne appellere til at samle familien eller fx en vennegruppe og deltage sammen og derved styrke fællesskabet. Der kan også tilbydes tilmelding til en gruppe på 10 personer, der går samlet med en vandringsmand/-kvinde (guide). For gennemførelse af turen får man en medalje, der ligner EgtvedPigens bælteplade.

Egtved - et mekka for vandring og cykling

Kirsten Jensen•6 years ago Egtved skal være et mekka for vandring og cykling, så vi skal derfor have Egtved og den omkringliggende natur til at hænge sammen. Det kan gøres på flere måder: Tågelundområdet er et dejligt skov- og naturområde med mange afmærkede stier, men der fører kun en trafikfarlig vej derud - nemlig Billundvejen. Ergo er det kun folk med bil, der kan komme derud. Der skal derfor etableres en kombineret cykel- og vandresti på Bøgvadvej fra Vestergade til Bindeballevej. Denne vil også give skoleeleverne fra Tågelund mulighed for at cykle i skole. Jernbanestien nedenfor Ørvigvej slutter ved skolestien. Det er meget ærgerligt, at den ikke fortsætter i Egtvedbanens oprindelige spor ud over markerne mod Gravens. Det vil give flere kombinationsmuligheder for vandrere og personer i Egtved, der gerne vil nå de 10.000 skridt hver dag. Derudover giver det mulighed for at kunne følge med i årstidernes gøremål på markerne. Der skal etableres overnatningsmuligheder i shelters i skovene omkring Egtved og ved Egtvedpigens grav. Der skal etableres en offentlig gruppe på Facebook, som hedder "Egtvedpigen vandrer". Her kan administrator og medlemmer på skift tilbyde at stå for en vandretur i Egtved og omegn. Så kan både Egtvedborgere og turister møde op. Man laver bare et opslag med en beskrivelse af turen - dato, klokkeslæt, mødested, varighed/længde og evt. sværhed. Det nuværende spor fra Egtved til Egtvedpigens Grav omdannes til en etableret sti, som der plantes træer og buske langs. Når vi ikke kan gøre afstanden mindre, må vi gøre det indbydende at gå turen. Opstilling af cykelpumpestation ved Egtvedpigens Grav mage til den, der står på cykelstien mellem Egtved og Ødsted.

En lille bro ved Nydammen

Kirsten Jensen•6 years ago Jeg ønsker en 4 - 5 m lang, lav bro ud i Nydammen, så børn og voksne kan gå ud på broen. lægge sig på maven og betragte livet i vandet eller sidde på broen og kikke ud på søens vand og naturen rundt om.

Centrum i den gamle bydel

Kirsten Jensen•6 years ago Søndergade og Vestergade blev renoveret, fik flotte træer, p-pladser og cykelsti for en del år siden, men cykelstierne på de to gader blev dengang desværre ikke forbundet i centrum. Her er cyklisterne fra Søndergade henvist til at køre ud på vejen belagt med brosten. Det er en hård nyser i et farligt T-kryds, når det samtidig går meget opad.Jeg ønsker, at cykelstien fra Søndergade videreføres med en blå belægning foran Østergade og videre hen, så den når sammen med den på Vestergade. Ligeledes skulle cykelstien fra Vestergade forbindes med den ned ad Søndergade. Her ville det være super, hvis krydsende cyklister fik en afmærkning (krydsende cyklister) svarende til den i T-krydset ved Aftensang/Østergade.PS.: Det er vigtigt, at bænken bibeholdes, da den benyttes af mange gående til en lille pause, hvor man kan følge med i bylivet.

Cykelhjul som ledetråd til Aftensang

Kirsten Jensen•6 years ago Vi mangler en rød tråd, der vækker nysgerrigheden hos de gennemkørende bilister mellem Kolding og Billund og fører dem op på Aftensang.Den røde tråd kunne være cykelhjul, der er malede i alle regnbuens farver og sat op i lysmasterne i Søndergade, Vestergade, Kirkevej og Aftensang, så man ved at følge dem ender på Aftensang, som er byens rygrad.Derudover er det rigtig vigtigt at holde fortove og busstoppesteder, så det ikke ligner en forladt by. Specielt busstoppestederne på Søndergade ser ud, som om de ikke har en ejermand med forpligtelser.
  • Terms and conditions
  • Privacy policy
  • Cookie policy
  • Accessibility statement
  • Site Map
Powered byGo Vocal formerly CitizenLab