Skip to main content

Your cookie preferences - Vejle Municipality

Accepting cookies helps us improve this platform. Read our cookie policy.

Vejle Municipality Home
  • Home
  • About
  • FAQ

Erik Jacobsen

Member since 27 September 2020

xx

All input submitted by this participant

There are 5 projects available.
Trending ideas have loaded.

Forretningsudvikling og alliancer – borgere, håndværk og erhverv

Erik Jacobsen•6 years ago Som der blev sagt under et af møderne:  ”Hvis der skal ske noget i Egtved, så skal vi lave det selv, - sådan er det bare!” Når et projekt af den størrelse, som er foreslået i indlægget ”Egtved skal vækste”, skal blive en realitet, så vil investorerne, investorforeningen eller selskabet, der står for projektgennemførelsen, normalt hyre en større byggekoncern til at udføre selve byggeopgaverne. Det samme gælder for idéfase, tegning af projektet, projektering, undersøgelser, godkendelser og den senere drift af grundejerforeningen og selskabets lejeboliger. Disse opgaver og ydelser skal som udgangspunkt ”inhouses” i Egtved i videst muligt omfang. Også selv om det kan betyde, at det ikke altid bliver til den allerbilligste pris (men dog med veldefinerede grænser for skøn). Samarbejde i f.eks. skiftende konstellationer inden for samme håndværk / branche eller på tværs vil altid være en win-win situation for alle parter. Der skal fra håndværk og erhvervslivets side etableres nogle interne forpligtende fællesskaber og standardaftaler, således at man sammen kan byde på eller svare på forespørgsler af en sådan type opgave. Det er en fællesopgave, som håndværk og erhverv har ansvaret for at løse. Et projekt af denne størrelse med ca. 50-70 blandede boliger beliggende i en attraktivt naturnær udstykning kunne ”inhouses” i Egtved for måske 80% af projektsummens vedkommende.   Og endvidere den senere drift. Det ville betyde særdeles meget for byens samlede økonomi, hvis langt, langt hovedparten af etablering og drift blev opgaver for byens borgere, håndværkere og erhverv.                                                                          Man kunne yderligere forankre projektet og interessen for byens udvikling, hvis man gjorde det i selskabs-regi, hvor man primært søgte aktie eller anpartskapital til min. 40% egenfinansiering af projektet hos byens egne borgere og evt. erhvervslivet. Dvs. i et selskabsregi hvor udstedte aktier er godkendt til, at der kan anvendes private pensionsopsparingsmidler. Og hvor ingen ejer (privat eller indirekte gennem selskaber) har mere en højst 10-12% af indskudskapitalen. Således ville finasiering også være inhouse’et i byen.  En lokal forankring af et sådant projekt vil i den grad sætte en streg under, at Egtved er i stand til at løfte større opgaver over længere tidshorisonter i forpligtende fællesskaber - det lyder næsten som en kulturarv, der ikke med sikkerhed rækker tilbage til bronzealderen, men i hvert fald tilbage til andelsbevægelsen :) :) Forankringen i selve byen med tilhørende branding og storytelling vil også fastholde eller ligefrem tiltrække yngre kræfter, som kan se sig selv i privat sammenhæng eller i virksomhedsregi være en del af en sådan by. Kort sagt:   Man bør ikke bare handle lokalt - man bør også forpligte sig lokalt !

Egtved skal hænge sammen

Erik Jacobsen•6 years ago For en del år siden blev der besluttet, at Aftensang skulle være byens centrum med alle forretninger samlet heromkring. Det viste sig at være en god ide med at placere handelslivet og erhverv i ét område.Det efterlader bare et trafikalt problem, idet byen er blevet delt i to - en sydlig del og en nordlig del. Ydermere er der den ulempe, at den gennemgående trafik i byen fra Kolding mod Billund ikke kan få øje på ”centrum” og byens forretninger. Al lokal trafik for indbyggere i den sydlige del af byen foregår via Søndergade. Gaden har fået grønne beplantningsbed og en tiltrængt mulighed for pakering for gadens egne beboere. Men når Smalfort lukkes for gennemkørsel, vil Søndergade ikke alene være hovedfærdselsåre for halvdelen af byens borgere i forhold daglig indkøb i byens forretninger og erhverv, men endvidere også for lokal trafik til og fra skole og fritidsaktiviteter i øvrigt. Det duer ikke med al den trafik i en beboelsesgade, hvor man stort set kun kan køre i én retning ad gangen. Tung trafik til og fra forretninger og erhverv via Søndergade er også vanskelig.Samtidig med en nytænkning for Dalgade-områdets anvendelse, burde man løse ovenstående udfordringer ved at etablere en vej for kørende trafik som en forlængelse af Kirkegade  - eller næsten -  med direkte forbindelse til Dalgade. (se skitse)Søndergade kunne således, ligesom Smalfort, være forbeholdt gadens beboere, folk med ærinde i gaden, cykler og gående trafik i øvrigt. Det ville gøre Søndergade til et langt mere attraktivt sted at have bolig. Man kunne måske også gøre Vestergade mere attraktiv at bo i på lignende måde. Samtidig skal vigepligter ændres, således at strækningen Søndergade, Dalgade og Vestergade bliver en sammenhængede strækning. Den østlige del af Vestergade og den nordlige del af Søndergade vil få ubetinget vigepligt ud på den strækning. Det giver også den fordel, at man kan afvikle den gennemgående trafik langt hurtigere og sandsynligvis ved samme lejlighed også sænke støjen fra denne trafik, idet man undgår de to nuværende stop. Man kunne også sænke farten til 40 km/t på den del strækingen, som Dalgade udgør. Man ville stadig afvikle den trakfikken i alle retninger langt hurtigere.Udover at løse den trafikale udfordring og få byen til at hænge bedre sammen, ville man også lettere kunne få gjort ”byens centrum” synlig igen for den gennemgående trafik i retninger via Dalgade og ligeledes for de mennesker, der måtte benytte Dalgade-projektets tilbud.

Egtved skal vækste – en by i balance

Erik Jacobsen•6 years ago Egtved skal tilpasse sine strategier og udviklingstiltag således, at byen – udover også at hente fra nabokommuner - vil kunne optage en betydelig del af nettotilvæksten i Vejle kommune. Der skal være fokus på at tiltrække hele spektret, således at vi opnår en by i balance.Hvis vi vil beholde vores forretningslivs bredde og helst også udvikle og udvide erhvervssiden herunder turisme, skal vi gerne kunne opnå en vækst på 150–200 indbyggere om året de næste 10 år, inden vi kan slippe foden på speederen igen. Udviklingen af byen fremover i en horisont derudover fra 10.-20. år vil lettere kunne styres som et ”ønskescenarie”, når byen først har fået opnået dette vækst-momentum.En del af tilvæksten vil give sig selv i form af beskæftigelse af de mennesker, der skal tilvejebringe huse, udvide institutioner, opbygge infrastruktur mm.  Vi skal sørge for, at Egtved er tilpas attraktiv for at en del disse mennesker og tilhørende erhverv bosætter -og etablerer sig i Egtved og umiddelbar omegn.Hvis vi vil udvikling i stedet for afvikling, skal det ikke være med ekstra kultur og turismeindtægter alene. Med andre ord, så skal vi over tid opnå, at der også flytter knowhow, erhverv og en smule industri til byen - udover ”almindelige” pendler-tilflyttere - dvs. en by i balance.For tilflyttere af mennesker med arbejde i de større nabobyer er det indlysende, at Egtveds beliggenhed med blot 20-25 minutters kørsel til Kolding, Vejle, Billund og Vejen gør, at den er et attraktivt valg som ny bopæl. Her vil ikke alene lavere boligpriser være en vægtig grund, men også at ”basistilbudene” - børnehaver, skole, sport og fritid - er dækket godt ind. Naturen i og omkring byen er også et aktiv, ikke kun for børnefamilier, men alle grupper af tilflyttere. Her bor man i byen og på landet på én gang.For at det bliver let at flytte til Egtved i en beslutningsproces for en tilflytterfamilie, så skal en sådan flytningsbeslutning kunne tages inden for rimelig kort tid - især når det gælder gruppen af tilflyttere, der har fået arbejde i nabobyer eller i selve Egtved. - Dvs. at der altid skal være et bredt udbud af byggeklare grunde - og måske endda færdige, nye boliger - i forskellige segmenter. Allerhelst skulle det både være private og kommunale udstykninger. Et passende antal med det foreslåede vækstmål må være, at der altid skal være ca. 80-100 byggemodnede grunde til salg, måske i 4-6 udstykninger, 2-3 private og 2-3 kommunale udstykninger. Det dur ikke, at et udstykningsområde skal være næsten udsolgt, inden der ligger et nyt klart.Det er måske attraktivt for sælgeren, men ikke for køberen. (Se f.eks. Inger Paps udstykningsforslag)En anden attraktiv ny boligform er bofællesskaber, hvad enten det er senior bofælleskaber eller blandede bofællesskaber. Selvom det vil være et samlet koncept for f.eks. ét udstykningsområde, kunne det sagtens være en blanding af ejerboliger og lejerboliger. Egtved kunne let tilbyde et område, som kunne måle sig med eksemplet på billedet. (Se f.eks. i Inger Paps forslag af de vestlige udstykningsmuligheder)For unge mennesker under uddannelse i de nærmeste større byer eller her i byen kunne blandede bofællesskaber med deres fællesfaciliteter og fælles lokaler også være en mulighed for bosættelse. I disse rammer ville en del unge under uddannelse også kunne trives socialt. Andre behov for unge mennesker kunne selve byen måske dække (se andre forslag). Og hvis man kan fastholde en del af kommende unge generationer i byen, vil denne gruppe også helt naturligt tage ejerskab i fremtidige visioner for byen. For at kunne eksponere budskabet ”Bosæt dig i Egtved”, skal der: Skrives en præsentation af Egtved, som er en del af det ”katalog”, der præsenterer byen udaftil (ikke kun for turisten). Kataloget skal være tilgængelig i trykt hæfte –eller magasinform og som portal på nettet, hvortil der er linket fra alle erhvervs, foreningers og aktiviteters hjemmesider. Branding af Egtved gennem storytelling  - som Heidi Sloth foreslår Vi skal have noget markedsføringshjælp / tilkøbe nogle af Google eksponeringsservices, som sørger for, at Egtved bliver synlig ifm. bestemte søgetags.

MTB spor Egtved

Erik Jacobsen•6 years ago Egtved kunne blive et Mountainbike mekka eller center. Vi har alle muligheder omkring byen og i omegnen for anlæggelse af meget varierede og naturflotte MTB-stier. – Ikke bare lange skovstier, som man ser andre steder. MTB sporten/aktiviteten er noget, man som udøver kører efter, hvad enten det er som sportsmand eller bare som fritidsaktivitet for klubber eller familier. Stierne eller sporene kunne kombineres med oplevelser ifm. Egtvedpigens grav (eller det kommende center deromkring ), Grusgraven, dele af Vejle Ådal eller måske helt til Bindeballe.Én af udgangs- eller startop-stederne kunne være et kommende område eller center anlagt ifm. en nytænkning (oprydning) af ”byggetomten” ved Dalgade og ”posthusgrunden” i umiddelbar tilknytning til sødalen, hvorfra der kunne udgå ét eller to spor ud i landskaberne.Et sådant koncept kunne også understøtte ideen om udnyttelsen af Dalgade-grundene til både handel, overnatning og spisested. (Se et af de andre forslag, der er beskrevet af andre). Egtved ville så også blive synlig på dette Google-kort  (se billede)

Branding af Egtved

Erik Jacobsen•6 years ago Når vi kommer videre med valg og formulering af overligger/overskrift "Egtvedpigens by", "Bronzebyen" , "Bronzealderens by" eller noget der favner det hele (ligger allerede i flere forslag), skal der laves/udvikles et sæt branding-materiale: 1) statue (full size 150-160cm) til fx, rundkørsler, hall'er mm 2) Kollageudgaver til vægmontage som dette eksempel. Hallens image skal IKKE være reklamesøjle for noget kommercielt foretagende. Det er Egtveds borgere, der om nogen har ejerskab i hallen og dens tilblivelse, og som selvfølgelig skal kunne bruge den til byens brand. Det ville give kanon eksponering ifm. fx. større arrangementer, stævner el. lign., hvis det skulle blive muligt. 3) Grafiske udgaver i standardiserede formater og farver, der skulle kunne bruges af alle erhverv uden beregning. Dvs. i "godkendte" udgaver og størrelser ifm. annoncering, papirlinje, elektronisk eksponerings-materiale mm. Helt på linje med "ISO 27001" -mærkning, "CE” -mærkning" og anden let genkendelig mærkning. Det burde måske forankres i byudviklings-gruppen, handelsforeningen og erhvervsforeningen, så man ved, af hvem og hvad det bruges til. 4) Som der er nævnt i et andet forslag, skal der være en rød tråd, der går igen i alt materiale, der anvendes. Det gælder lige fra naturstier, MTB-stier, naturanlæg, hele forretningssiden, erhvervssiden, foreningslivet, skole -og fritid og kultursiden i øvrigt - herunder det kommende "Egtvedpigens center".
  • Terms and conditions
  • Privacy policy
  • Cookie policy
  • Accessibility statement
  • Site Map
Powered byGo Vocal