Frederik Friborg Nielsen - Vejle Kommune•9 months ago Generelle kommentarer og spørgsmål:
Jeg holder af at kigge ud på Fjordenhus, men ikke så meget erhvervshavnen, som desuden støjer.
Hvad er planerne for erhvervshavnen? Svar: Vejle Havn ønsker at videreudvikle og investere i erhvervshavnens faciliteter. Strategien er at kapacitetsudvide og pladsoptimere på Sydkajen, og over en årrække samle alle havneaktiviteter her. Havnearealet udvides desuden, idet et tidligere indspulingsbassin er under opfyldning og er lokalplanlagt til erhverv.
Hvor længe løber lejekontrakterne på Nordkajen. Svar: Lejemålene på Nordkajen udløber i perioden 2026-2031, og Vejle Havn arbejder i en dialog med virksomhederne med at finde placeringer på Sydkajen.
Aarhus Ø er en dårlig reference i forhold til byudvikling på havnen.
Hvad sker der med området ved XL Byg/Sjællandsgade? Svar: Det kan vi ikke svare på nu, der er ikke planer for det endnu.
Hvordan er det med ejerforhold? Svar: Der er forhandlinger i gang og lejeaftaler skal udfases.
Hvor mange af de 100.000 m2 vil universitetet lægge beslag på? Svar: Det ved vi ikke endnu. Pt. arbejder vi sammen med SDU om forberedelse til byggeprogram etc.
Støjgenerne fra erhvervshavnen skal tages alvorligt, da de gældende regler i dag ikke overholdes.
Er der tænkt i tidsplan og en udbygningsplan? Svar: Ja, udbygningen sker nok over 20-25 år – og Universisitet skal være klar til indflytning i 2030.
Hvornår kommer der mere information om processen for SDU og udviklingen af havnen?
Kommer der ungdomsboliger?
Forsvinder hegnet, der afgrænser nordkajen i dag? Svar: I dag er hegnet en del af terrorsikringen af erhvervshavnen. Når erhvervsaktiviteterne ophører, kan området åbnes for offentlig adgang.
Skal lystbådehavnens både, der ligger på land om vinteren flyttes? Svar: Der er endnu ikke truffet beslutning om, i hvilket omfang bådopbevaring på land fortsat skal være mulig, eller hvor det i så fald skal placeres. Lystbådehavnen er senest udbygget til en klasse A-havn, som er godkendt til sejlads hele året rundt og fortøjning hele året.
Hængslet Input, kommentarer og spørgsmål:
Gode tanker med at binde sammen. Lækkert med kanaler – hvis der er bevægelse i vandet – ikke dødvande. Vejle kunne blive et mini-Venedig.
Det grønne skal forbindes med byen. De har fejlet i Nordhavnen i Kbh – der er ikke grønt. Ved Teglholmen er der bevaret noget gammelt.
Vandet, fjorden og det grønne kendetegner Vejle
Gerne et miljø med kajakker a la Papirøen i Kbh.
Vandet er dragende – gør at vi går en tur.
Grønne korridorer tænkes sammen med grønne områder ved universitetet, så steder kan bruges af nogle i hverdagen og andre i weekenden.
Det giver god mening – ligesom ved gymnasiet.
Hvor meget plads er der i spil? Er det også ved bådopbevaringen? Svar: Ja, der kigges på alle elementer for at de kan placeres på rette områder.
Autocamperområdet er kedeligt – kunne godt være grønnere.
Hvor højt vil man bygge ved universitetet? Helst ikke højere end boligerne på langs kanalen.
Elsker både. Kan de mon opbevares på spidsen af Sydkajen sammen med en flytning af bådkranen? Svar: Sydhavnen er til erhverv og ikke til lystbådehavn. Men man kan evt. godt se på flytning af forskellige faciliteter.
Holder af at kigge ud på erhvervshavnen.
Hvordan vil cykler og gående i fremtiden have plads på havnen, især med tanke på den kommende udvikling med flere studerende, arbejdende og beboere på sigt?
Den kommende havnerute kan risikere at afskære midtbyen og Fjordbyen fra hinanden med en 4-sporet vej.
En tunnel er bedste løsning under Havnepladsen, for at få en fredeliggjort plads.
En gang- og cykelbro over trafik på Havnepladsen ville være ”bøvlet”.
Skal ’Havneruten’ via Østerbrogade og Toldbodvej være 4-sporet hele vejen til Fredericiavej på sigt? Svar: Nej, der arbejdes pt. på en udvidelse frem mod krydset ved Sjællandsgade. Her deler trafikken sig enten via Sællandsgade og Ejgil Jensen Vej eller via Toldbodvej til Fredericiavej.
Der er supervigtigt med en rigtig god forbindelse mellem midtbyen og havnen. Havnen og os der bor her, må ikke blive afkoblet fra midtbyen, når havneruten udbygges.
Kan er blive plads til rundkørsler frem for lyskryds på ’Havneruten’ – trafikken glider bedre, hvis der er rundkørsler.
God idé at tænke både det grønne og det blå i form af kanaler ind i området.
Vi vil gerne have bedre stier og veje for gående og cyklende.
Gerne en attraktiv gangrute, med oplevelser undervejs, f.eks. kunstværker. Billund Travbanen i Billund har et koncept med skiftende kunstnere.
Det er vigtigt med tryghed for gående og cyklister, måske at cykel- og gangruter er mere adskilt fra vejbanen.
Hvordan bliver de trafikale rammer? Hvad med adgang til området?
Der bør ikke køre biler på det ”gule” (den urbane kant på kortet).
Det ser interessant ud, med et miljø ved vandet. Der kunne være udsigtstårne.
Det er vigtigt med siddesteder.
Det kunne være godt med en ”mini-tarzan-bane” eller legepladser, langs med gåturen på havnen.
Det er vigtigt at der er noget som gør at folk fra midtbyen vil komme ud på havnen, det er de gode til i København.
Havnegade er en nøgle i udviklingen.
Hvis de praktiske rammer omkring trafik for både biler, cykler og gående ikke er på plads, så vil det ikke fungere godt.
Man bør se byen mere i ”3D”, lidt ligesom i Berling og NY med The Highline.
Der skal være ting og steder der attraherer folk til at komme ned på havnen, og det skal ikke være mere af det samme som i Vejle C.
Der skal være sammenhængskraft i mobiliteten, f.eks. med en supercykelsti.
Det må ikke blive en ”ø” i byen.
Der skal være fokus på adgang for kørestolsbrugere og gangbesværede.
Marselisborg-tunnelen – når vi overhovedet nogensinde at se den?
Det kan være en gang- og cykelbro over vejen på Havnepladsen, se til cykelbroerne i København, de er flotte. Det er også billigere end en tunnel.
Bilerne skal væk fra Havnepladsen. Der skal politisk mod og prioritering i økonomien til at gøre det.
Med en fredeliggjort Havneplads kunne man f.eks. have skøjtebane som på Kgs. Nytorv.
Man skal være hård ved Havnegade, bilerne skal væk.
Nedlæg Havnegade.
Man skal have løst de trafikale udfordringer før SDU er på plads, så der er tryghed om at det fungerer godt at komme til og fra havnen.
Det trafikale præmis på Havnepladsen er en løsning for bydelen.
Bilerne langs havnen i Aarhus fylder og larmer.
Vigtigt at der også er plads til cyklisterne (også elcykler) Både for borgere og turister.
Er det for bilernes skyld eller menneskernes skyld at vi laver by? Hvad er formålet? Hvis mennesker, så skal vi have bilerne væk på en eller anden måde.
Der bør være offentlig adgang for alle – ligesom der er lagt op til i ”Hængslet”.
Sikre et godt flow i forbindelsen mellem havnen og midtbyen, samtidig med at trafiksituationen forbedres. Det er vigtigt, at der ikke opstår kø, når man skal ud fra havneområdet – som det f.eks. var tilfældet i starten ved Århus Ø.
Luk trafikken på Havnegade og brug den til at skabe sammenhæng og en god kobling til midtbyen fra havnen.
Al trafik, der kommer ind i byen, skal ikke ledes ned på havnen.
Er Borgmestervej død? Sørg for, at den gennemkørende trafik i stedet føres ad alternative veje, for eksempel Borgmestervejen mellem E45, Højen og Ødsted.
Aalborg har en bred promenade, hvor du ikke føler dig klemt af bygningerne. Det kunne gøres på samme måde i Vejle.
Kunne man beholde bilerne på terræn gående og cykler under terræn. Og så en fly-over for biler fra havnen?
Løsning for gående skal være så synlig som mulig, tunnel er ikke rar i mørke.
Løsning skal kunne klare mange unge i morgen og eftermiddagstimer.
Kunne man lave gratis busser?
Bilerne skal ikke køre på promenade, men på vejene.
Optimal løsning er klart en tunnel. Binder Fjordbyen og Midtbyen sammen. Ikke som Aarhus Ø.
Gør det lækkert at gå.
Kunne man lave en offentlig sti langs vandet samtidig med nogle grønne områder? Så man ikke går langs vejene? Det er min drøm.
Det er vigtigt at der tænkes gode parkeringsmuligheder på havnen, både for beboere, lystbådesejlere, besøgende og universitets brugere.
Der er også behov for parkering til universitet.
Inviterende stueetager i øjenhøjde Input, kommentarer og spørgsmål:
God idé med åbne stueetager. Men sørg for at det indarbejdes, så det også kommer til at ske. Magten til at få det til at ske er vigtig.
Kig gerne til Aalborg, der kan man være ved vandet, der er åbent, steder at sidde og at spise.
Ønsker ikke lukkede boxbutikker i stueetagerne.
Hvordan med parkering og infrastruktur har I tænkt på det? Svar: Ja, parkering ønskes håndteret som parkering i konstruktion. Det er der forskellige muligheder for.
Parkeringshuset på Havneøen er flot, dog skal man være opmærksom på skiltning, det er ikke blevet godt på bygningen (APCOA-parkeringshus).
Sønderborg har også SDU-afdeling. Der er der ikke særlig god sammenhæng mellem de gode steder langs havnepromenaden.
Byliv og mødesteder mellem bygningerne Input, kommentarer og spørgsmål:
Bevar en autencitet, så man kan mærke at det er en havn.
Ville være ærgerligt at miste Faxe kalk bygningen – måske kan den bruges sammen med genbrug af godsbygningen? God idé at flytte kunstmuseet – samklang med Fjordenhus. Det vil give en bygningsmæssig dialog/synergieffekt. Der vil komme mange unge mennesker, hvis vi også skaber steder til idealistiske bogcafeer og vegetarrestauranter. Vi skal imødekomme ungesegmentet.
Det kunne være fedt med openair arrangementer en gang i mellem. Loppemarkeder etc. Bruge de åbne pladser. Byliv handler også om de begivenheder, der finder sted. Det skal der være plads til.
Enormt stort område. Er der også tænkt boliger ind? Der sker ikke noget ved at noget stikker lidt op i højden. Det må godt være varieret.
Tag hensyn til Fjordenhus og det lange kig. Byg ikke helt ud til kanten.
Der må gerne være højder bare det ikke er massivt.
Fyrtårnsbyggeri vil være fedt. Men pas på at det ikke råber mod hinanden som på Aarhus Ø. Skab afstand imellem.
På afstand er nuværende havn lidt klinisk. Det gør ikke noget at der er træskure, så det ikke bliver pompøst det hele. Man husker Estakaden, stemning i byen – fx som skurene på havnen på Aarhus Ø.
Byliv mellem bygningerne er positivt – men hvor høje bliver bygningerne? Vi, der allerede bor her, ønsker fortsat at bevare udsigten til midtbyen og fjorden.
Havneøen mangler i dag miljø – og jo højere bygninger, desto mindre opleves det nære, behagelige byrum. Det er bedre med varierede bygningshøjder og fokus på et menneskevenligt miljø.
Carlsberg byen i København er et eksempel på, hvor der er bygget for højt. Det er ikke rat at opholde sig ved de høje bygninger.
Havnefronten i Aalborg har vellykket løsninger med varierede højder og afvekslende byrum, der opleves som indbydende.
Det er vigtigt at der skabes dynamik mellem bygninger og udearealerne. En vekslen mellem åbne pladser, grønne områder og plads til aktiviteter.
Sigtelinjen fra Rådhuspladsen til Fjordenhus og vandet bør bevares. Der skal være fri udsigt, så man kan se fjorden fra centrale steder i byen.
Der bør være plads til et blandet udbud af caféer og butikker – også nye aktører, der supplerer det eksisterende. Gerne i forskellige prisklasser og med mulighed for dagligvareindkøb.
Overvej at skabe formidling af livet i fjorden – f.eks. en installation, hvor man kan se under vandoverfladen og følge fjordens udvikling over tid.
Etabler gerne en løbe- og cykelrute i området – et ca. 4 km langt loop, der også kan bruges til gåture. Ruten vil kunne fungere som et aktivt og rekreativt tilbud for både beboere og besøgende.
Der er behov for en lille dagligvarebutik i området.
Sørg for at begrænse både bygningshøjderne på Sydkajen og virksomheders støjniveau, så havnen kan blive et behageligt og attraktivt sted for alle, der bor og færdes her.
Skab mere byliv og gode mødesteder for unge ved at udnytte de eksisterende bygninger til aktiviteter som indendørs skaterbaner eller klatrevægge.
Hvis man havde ”Rock på kajen” på Nordkajen, ville det være mindre sårbart end i Byparken (græsplæne etc.).
De små træpavilloner på Aarhus Ø fungerer godt, dem kan vi inspireres af.
Måske kan de store lagerhaller bruges til events?
Man skal huske at det nye universitet ”booster” hele bydelen med en masse mennesker.
Man kunne have street food og padel-baner i hallerne.
Kunne man forestille sig et havnebassin? Svar: Det er godt forum at sige det i – vi giver det videre til politikerne. Andre byer kan, så hvorfor skulle det ikke kunne foregå her?
Ønske om plads til aktiviteter i fremtiden. Ligesom ved Tour de France start.
Et stort ønske om en havnepromenade. Hyggeligt med mulighed for at spise, gå, ophold. Helst ikke så høj bebyggelse. Havneøen er for høj. Højde på bebyggelsen på planchen er fin.
Gerne et ordentligt havnebad i stedet for kajakøen. Lad være med at lave et Kalvebod Brygge. Det er en barriere, et røvsygt sted med høje bygninger og intet grønt.
Ved lavere bygninger er der mere interaktion mellem mennesker.
En vision kunne være at lave et nyt kunstmuseum. Det vil løfte Vejle op i en anden liga – skabe et helt nyt ikon, en attraktion, et kulturelt miljø. Det kunne tiltrække turister.
I Odense har man lagt al parkering under jorden.
Vil gerne at sejlbutikker og skibe skal blive – det giver havnemiljø.
Hvad med børnehave og indkøb – er der tænkt på det? Svar: Ja – når vi får en fornemmelse for antal indbyggere i bydelen, så kan vi regne på prognoser. Vi har et stort indkøbscenter allerede.
Arkitektur Input, kommentarer og spørgsmål:
Der kommer 2000 unge – vigtigt at vi har indlevelse i hvad de siger. Min søn drømmer om noget naturvidenskabeligt – som Økolariet. Og noget med taghaver. Skulle der ikke også være nogle mere cool streetfood agtige ting. Og koncertsale o.lign.
Der er allerede mange mennesker her på havnen. Der er så meget herlighed – vi skal bare optimere det.
Vi skal huske at høre de unge hvad de har brug for? Husk input fra forskellige aldersgrupper.
Vi skal have blandet de unge og de gamle. Det skal være et område for mennesker. Ikke kun ungdomsby.
Den nye lille park ved Operahuset i kbh er tænkt godt – de formår at skabe læ med græsser og planter. Og plæner og bænke til ophold.
Vær opmærksom på vindturbolens når I placerer bygninger og bygger.
Kunne de nuværende haller bruges til streefood som Storms på Odense havn eller Reffen streetfood i København?
Undgå brug af materialer, der ruster, som det ses på Bryggen.
Sørg for at skabe plads til mere grønt, hvor folk har lyst til at opholde sig – med gode læforhold og mødesteder.
Grønne tage og beplantninger, der naturligt hører til havnen og stranden – som det er tilfældet på Havneøen.
Tage, der er udformet, så de ikke tiltrækker måger og forhindrer deres redebygning.
I Sydney har de en slags klimasikring, med arkader i stueetagen der kan oversvømmes, og så er opholdsarealerne højere oppe i bygningen.
Det er meget cool at trække bygningens stueetage op, så den bliver åben (inspirationsbillede), så man kan bevæge sig frit ind og ud af stueetagen.
I London bruges det meget ifm. metroen, at der er niveauer som er forskudt, så man bevæger sig ind og ud.
Olav De Linde bygger på Mindet i Aarhus, her er der offentlige funktioner i stueetagen, og kontorer længere oppe i bygningen.
En ”havne-skov” kunne være flot, og den kan bryde vinden samtidig som den samler vand.
Aarhus Ø mangler grønt, og det er ting som det grønne der vil trække folk ud i denne bydel.
De 1200 studerende skal fastholdes i bydelen, de skal have lyst til at blive her.
Ved Moesgaard bruger man bygningsareal til flere ting. Også i Stuttgart. Bygninger man gå ovenpå. Tænk bygningen som mere end bygning – tænk visionært.
Det industrielle og det rå Input, kommentarer og spørgsmål:
Kunne man bevare togvogne som element i alt det nye? Bevidste grafittiområder, hvor man kan udstille?
Kunne man lave kunst og kreative, arbejde værksteder – samt haver på toppen her ved siloerne?
Fedt hvis der bliver en plads for enden af molen, så der ikke bygges for meget eller tæt der. Universitetet skal helst ikke skubbes for langt derned.
I Aarhus har man bevaret godsbaneområdet. Miljøet tæt på (institut for X) er et fedt miljø. Ikke så poleret og pænt. Det er kreativt miljø og man har lyst til at være der.
Tror ikke på genopførelse af Vejles godsbanebygning 1:1 – det bliver for meget som i Den gamle by i Aarhus. Men det kunne være en god at genbruge materialerne og indbygge dem i området.
Tag også inspiration fra Carlsbergbyen i Kbh, hvor man bevarer og genbruger, så der er en sammenblanding.
De eksisterende bygninger er ”grimme”. Jeg har svært ved at forestille mig hvordan man kan bruge dem til andre funktioner.
Haderslev er et godt eksempel, hvor man har genbrugt siloer til vægmaleri og etableret en dome til streetaktiviteter.
Genopfør den gamle godsbanebygning, der ligger på depot, her på havnen.
Der er i dag meget støj fra erhvervshavnen, og selvom virksomhederne flytter til Sydkajen, bør støjreduktion have høj prioritet fremover.
Man skal kunne genkende sporene efter de tidligere virksomheder på havnen.
Skab plads til et eventområde, som kan rumme arrangementer som ’Rock i Byparken’ og Fjordfestivalen.
Frihold plads til selvorganiserede kunst- og kulturliv.
Man skal ikke løbe fra sin identitet som havn.
Det særlige på havnen er netop havneidentiteten.
Det er bæredygtigt at genbruge noget af det eksisterende.
Måske skal der flytte historiske bygninger herned? Som har stået andre steder?
Man kan kigge på Islands Brygge og Kalvebod Brygge, forskellene i hvordan de er designet.
Igen kan man inspireres af NY og Berlin, hvor det historiske er forstærket, det er fedt.
Der er mange følelser forbundet med dette sted.
Man kan kigge mod Aarhus, hvor Pier 3 på Aarhus Ø nu skal udvikles. Her bevarer man bl.a. det gamle pakhus.
Kan vi bruge de gamle skinner til en letbane?
Vandet som potentiale Input, kommentarer og spørgsmål:
De gamle fiskehuse på vandet med fiskesalg kunne være fine at få tilbage, hvis Havnes Fiskehus ikke længere eksisterer.
Træk vandet længere ind i byen ad Havnegade, så det forbindes med åerne.
Få åen ført ned til havnen, så vandet giver liv og miljø mellem bygningerne, samtidig med at det måske kan afhjælpe oversvømmelser i midtbyen.
Mange nævner Aalborg som eksempel. Men desværre er Aalborg førende, når det gælder drukneulykker. Dette bør Vejle tage ved lære af, især i takt med at flere havneområder åbnes for offentligheden.
Det bør overvejes, om husbåde kunne være en mulighed i fremtiden.
Vandet er dragende, nem adgang er vigtigt.
Man kunne inspireres af operahuset i Oslo, hvor der er god adgang til vandet.
Det er ærgerligt på Aarhus Ø, at den gamle kajkant er bibeholdt, da kajen er så høj. Det afskærer kontakten til vandet.
Erhvervshavnen er i sig selv et potentiale, som folk er interesseret i. I Oslo har man bibeholdt erhvervet tæt på det rekreative (færger etc.). Det skaber liv.
På Skanderborg festival har de en midlertidig gangbro helt ude på vandet, hvor man kan sidde. Den kan man inspireres af.
Det giver god mening at arbejde i 3D med dette, altså flere niveauer, flydebroer etc.
Hvordan skaber vi bedre sikkerhed for alle, der færdes ved havne, lystbådehavne og bykanaler? I Danmark sker der alt for mange drukneulykker netop her. Der findes gode løsninger – se f.eks. Aarhus, hvor man aktivt har arbejdet med forebyggelse. Havneøen i Vejle har i dag mangelfuld sikkerhed, mens området ved Stævnen er bedre løst. Rådet for Større Bade- og Vandsikkerhed vil gerne bidrage til dialogen og kvalificere indsatsen. Transportministeriet og Danske Havne har nedsat en ekspertgruppe, som har udarbejdet konkrete guidelines for øget sikkerhed i danske havne. Disse kan findes via dette link.
Klimaforandringer får vandet til at stige. Hvorfor skal vi overhovedet bygge mere på havnen – det er en dårlig idé. Der er stor risiko for at stueetagerne oversvømmes.
Vandet drager – det er et kæmpe aktiv for Vejle, men der skal skabes en god balance mellem adgang og tryghed for alle.
Overvej om husbåde, cafébåde eller flydende restauranter kan bidrage til liv på havnen. I Svendborg bruger man aktivt vandarealerne, hvilket skaber en levende og attraktiv stemning på havnen.
Er klima og havvandstigninger tænkt ind i planerne og hvad med en dæmning i fjorden? Svar: Ja, Vejle Kommune har både en Klimaplan, en Stormflodsstrategi og en Klimatilpasningsplan, som udviklingsarbejdet tager afsæt i. Vejle Kommunes stormflodsstrategi sigter mod at beskytte Vejle by og havn mod stormflod og stigende havvand ved at sikre en kote på mindst 2,5 meter, og i nogle områder op til 3 meter. Strategien er adaptiv og faseopdelt, hvilket betyder, at beskyttelsen udføres i etaper og kan tilpasses ændringer i klimaet. Strategien har også fokus på langsigtede løsninger, et scenarie som skal drøftes og undersøges yderligere er netop en dæmning i fjorden, der kan håndtere fremtidige vandstandsstigninger.
Hvornår er koten ændret til 2,5 meter på havnen? Svar: Kommuneplanen for Vejle Kommune fastsætter den aktuelle kote for nybyggeri på Vejle Havn. Koten blev ændret til 2,5 i forbindelse med vedtagelsen af Kommuneplan 2017-2021 for Vejle Kommune. Med en sikringskote menes, at bygninger/anlæg skal være sikret mod en vandstand på 2,5 meter. Sikringen kan ske på forskellige måder – f.eks. ved at hæve byggeriet/anlægget, sikre bygningen/anlægget med skodder/porte, indrette og/eller konstruere bygningen/anlægget til at kunne modstå vand i kote 2,5 meter.
